Dansk nazist dræbt: Familien venter stadig på en opklaring

Bagermester Asmus Jepsen, fra Kiskelund ved Kruså, blev skudt efter befrielsen 1945. Mordet er aldrig blevet opklaret.
Foto: Arkiv / Privat

Dansk nazist dræbt: Familien venter stadig på en opklaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uopklaret: 67 år efter hendes fars pludselige død venter datteren i Sønderjylland stadig på for at få afklaret, hvem der skød hendes far, bagermester Asmus Jepsen, fra Kiskelund ved Kruså, efter befrielsen 1945, skriver dagbladet "Der Nordschleswiger" i Aabenraa.

Asmus Jensen blev bortført af medlemmer af "Den danske Brigade" på åben gade i Kruså den 7. maj 1945, og den 22. juli 1945 fandtes hans lig nedgravet ved grænsestenen 71 i nærheden af motorvejen ved Frøslev, 100 meter på den tyske side.

Han var dræbt med flere nakkeskud, og derfor tror familien ikke på den officielle forklaring om at han blev skudt i en afstand på ca. 100 meter under et flugtforsøg.

Selvom medlemmer af "Den danske Brigade" åbenbart har fortalt politiet om episoden, peger familiens egne aktuelle undersøgelser nu på at det var tre danske modstandsfolk fra Padborg-egnen, som likviderede Asmus Jepsen.

Motivet er uklart. Asmus Jepsen var som dansk nazist medlem af Sommer-korpset – det var en dansk-nazistisk enhed, som under besættelsen især stod for bevogtningen af de tyske flyvepladser - , men muligvis har hans lokale drabsmænd betragtet ham som "stikker".

Familien har på sine forespørgsler aldrig fået svar på de mange uafklarede spørgsmål. Nu viser hidtil ukendte dokumenter, at den daværende politimester i Gråsten, Iver Møller, 1971 efter en ny forespørgsel skrev til justitsministeriet med en opfordring til ikke at genåbne sagen.

Ligesom Møller i denne forbindelse anbefalede at justitsministeriet, stadsadvokaturen og politiet undlod at give svar i en anden sag fra Sønderjylland, hvor en kvindelig amatørskuespiller i 1948 var blevet skudt under teaterforestillingen i Løgumkloster, skriver dagbladet "Der
Nordschleswiger" lørdag.

Dansk nazist dræbt: Familien venter stadig på en opklaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce