DF har taget for sig af de politiske udvalg

50- årige Lars Kristensen (V) fra Padborg bliver ny formand for kultur- og fritidsudvalget. Til daglig er han produktchef hos Hella. Arkivfoto: Claus Thorsted.

DF har taget for sig af de politiske udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dansk Folkeparti har fået taget sig godt betalt for støtten til Venstre-borgmester på valgnatten. Lars Kristensen fra Venstre fik et godt valg og er blevet formand for kultur- og fritidsudvalget.

AABENRAA: Lars Kristensen fra Venstre fik 318 personlige stemmer ved valget i sidste uge og det rakte til en tredjeplads blandt Venstres kandidater efter borgmester Thomas Andresen og Kirsten Nørgård Christensen.

Det blev belønnet med en formandspost i kultur- og fritidsudvalget, da posterne i det nye byråd skulle fordeles.

Lars Kristensen overtager posten efter Hans Philip Tietje, der ikke blev genvalgt til byrådet. Den nye formand har ikke siddet i kultur- og fritidsudvalget før, men glæder sig til at komme til at arbejde med de mange frivillige i foreningerne.

- Det job giver en bred berøringsflade og det giver mig mulighed for at arbejde med det, jeg har gjort meget ud af i valgkampen - nemlig støtten til de frivillige, siger Lars Kristensen.

Han indrømmer samtidig, at i hvert fald en del af kulturen er en ny verden for ham.

- Jeg er ikke den, der går meget på museum, siger han og erkender, at den del af kulturlivet også skal prioriteres, hvis kommunen skal tiltrække veluddannet arbejdskraft.

Formandsskifte
 Venstre har afleveret formandsposten i teknisk udvalg til Dansk Folkeparti, men til gengæld har Venstre fået formandsposten i Arwos. Her sidder den konservative Jan Riber Petersen frem til årsskiftet, hvor han bliver afløst af Jens Wistoft fra Venstre.

Byrådet har tre pladser i bestyrelsen for Business Aabenraa. Borgmester Thomas Andresen (V) er født medlem, og de to øvrige poster går til Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti og socialdemokraten Karsten Meyer Olesen.

Poster til DF

I den nuværende byrådsperiode er det Bent Sørensen fra Venstre, der sidder i spidsen for teknisk udvalg. Men den post er ved konstitueringen overgået til Arne Leyh Petersen fra Dansk Folkeparti.

Han har også fået plads i økonomiudvalget sammen med gruppeformand Ejler Schütt. I den nuværende byrådsperiode havde Dansk Folkeparti kun et medlem i økonomiudvalget.

Det er Venstre, der har afleveret den ene af partiets nuværende fem pladser i økonomiudvalget til Dansk Folkeparti. Det er Bent Sørensen fra Venstre, der har måttet aflevere både formandsposten i teknisk udvalg og pladsen i økonomiudvalget til Arne Leyh Petersen fra Dansk Folkeparti.

Jane Thorgeirsson fra DF er også blevet udvalgsformand. Hun skal sidde i spidsen for en paragraf 17 stk. 4 udvalg, som skal se på tværgående sundhedspolitik.

Paragraf 17 stk. 4 udvalg er ikke faste udvalg, men byrådet kan nedsætte en paragraf 17 stk. 4 udvalg for en periode, hvis der er et område, der skal have særlig bevågenhed.

Jette Julius Kristiansen fra DF bliver næstformand i kultur- og fritidsudvalget. Partiets gruppeformand, Ejler Schütt, beholder ikke alene pladsen i økonomiudvalget, han fortsætter også som formand for arbejdsmarkedsudvalget.

DF har taget for sig af de politiske udvalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce