Byrådssal var fuld af roser


Byrådssal var fuld af roser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 af 31 byrådspolitikere står bag det budgetforsalg, der nu er sendt videre til anden behandling. Sjældent er der hørt så mange rosende ord i Aabenraa Byråd.

AABENRAA:- Gennemarbejdet, afbalanceret, ansvarligt.

Borgmester Thomas Andresen (V) lagde ud med de pæne ord, da han skulle karakteriserede det forsalg til budget for det kommende år, der var på byrådets dagsordenen onsdag aften.

Og socialdemokraternes gruppeformand, Povl Kylling Petersen, ville da ikke stå tilbage:

- Robust, perspektivrigt og socialt afbalanceret, lød hans venlige beskrivelse af budgetforslaget, som seks af byrådets syv partier samt de to løsgængere, Kaare Solhøj Dahle og Kristian Wollesen, står bag. Det er kun Gert Nordklitgaard fra Enhedslisten, der har valgt at stå udenfor budgetaftalen.

Thomas Andresen redegjorde omhyggeligt for en del af de nye tiltag, som de 30 byrådsmedlemmer har fundet plads til i 2018 og overslagsårene. De er tilmed blevet enige om en fælles overskrift på budgetaftalen: Vækst og Velfærd i en digital verden" hedder det såmænd.

- Det er for at understreger, at der både er fokus på at udvikle kvaliteten på velfærden og på at udnytte de muligheder, der opstår, når en virksomhed som Apple vælger at etablere sig i vores kommune, sagde borgmesteren.

Uændret skat
Budgetforslaget indebærer en uændret skat i 2018 på 25,6 procentGrundskyldpromillen forbliver også på samme niveau som i år - nemlig 18,9.

Budgettet skal til anden behandling i byrådet den 11. oktober.

Tornene

Det var dog ikke en debat helt uden torne. Byrådets 31. medlem, Gert Nordklitgaard fra Enhedslisten, lagde ud med kritikken:

- Det ser jo godt ud i grundsubstansen. Men de steder, hvor der er sket et serviceløft, er det så i virkeligheden ikke bare at rette op på tidligere besparelser, spurgte han.

Han efterlyste blandt andet en effektiv indsats mod stress og større ambitioner, når det gælder at være en grøn kommune.

Der var også et par byrådsmedlemmer, der lige ville understrege, hvilke særlige mærkesager, deres parti havde fået med i budgettet:

- Vi er sikre på at der ligger store udviklingsmuligheder i et øget samarbejde med de øvrige sønderjyske kommuner, sagde Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti, som havde sikret sig, at Aabenraa Kommune tager initiativ til at få disse muligheder undersøgt nærmere.

Michael Christensen fra SF lagde vægt på, at han havde fået indføjet en million kroner til psykologhjælp til unge under 26 år.

Byrådssal var fuld af roser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce