Byrådsmøde: Hvornår skal borgerne have lov til at stille spørgsmål

Politikerne i Aabenraa Kommune er ikke helt enige om, hvornår borgerne skal have lov til at stille spørgsmål under et byrådsmøde. Arkivfoto: Claus Thorsted

Byrådsmøde: Hvornår skal borgerne have lov til at stille spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skal borgerne have lov til at stille spørgsmål i starten eller slutningen af et byrådsmøde? Det var det store spørgsmål under onsdagens byrådsmøde i Aabenraa Kommune.

Aabenraa: Onsdagens byrådsmøde i Aabenraa Kommune blev et hurtigt et af slagsen. En time varede det, og det skyldtes, at der egentlig kun var et enkelt punkt på dagsordenen, der gav anledning til debat. Det drejede sig om borgernes mulighed for at stille spørgsmål til politikerne og især hvornår.

At der opstod debat, var Michael Christensen (SF) den direkte årsag til. Han foreslog nemlig, at borgerne skulle have mulighed for at stille spørgsmål allerede efter godkendelsen af dagsordenen. I dag er det muligt at komme med sine spørgsmål efter afslutningen af det åbne byrådsmøde.

- Måske ville der komme flere spørgsmål, hvis spørgetiden lå i starten af byrådsmødet, sagde Michael Christensen.

Her mente Povl Kylling Petersen (S), at hans byrådskollega havde en pointe.

- Vi har ikke været overrendt af borgere, der stiller spørgsmål, og det er ærgerligt. Det bliver måske mere attraktivt, hvis vi starter med spørgetiden, sagde Povl Kylling Petersen.

Måske ville der komme flere spørgsmål, hvis spørgetiden lå i starten af byrådsmødet.
Michael Christensen, byrådspolitiker i Aabenraa Kommune
Spørgetid
Enhver borger eller grundejer i Aabenraa Kommune kan stille spørgsmål til byrådet.

Spørgetiden finder sted på byrådsmøder efter behandling af den sidste sag for åbne døre.

Borgeren skal indsende spørgsmålet inden 10 hverdage før byrådsmødet.

Spørgeren skal være til stede, når spørgsmålet besvares.

Forslaget nedstemt

De fleste politikere i byrådet mente dog, at det er mest hensigtsmæssigt, at spørgetiden forbliver, hvor den er.

- De borgere, der har lyst til at stille spørgsmål, vil nok gerne vente, til byrådsmødet er færdigt, sagde Erwin Andresen (SP).

- Det fungerer godt, som det er nu, supplerede viceborgmester Ejler Schütt (DF).

Michael Christensen måtte da også efter afstemningen af hans forslag konstatere, at der ikke var tilslutning til det, og det blev lagt i skuffen igen.

I samme åndedræt opstod der også en diskussion omkring kommune-tv. Byrådsmøderne i Aabenraa Kommune kan man se direkte på sin computer via kommune-tv, men byråds- og direktionssekretariatet har lagt op, at det skal slukkes, når borgerne stiller spørgsmål.

- Der burde også være tv på, når borgerne stiller spørgsmål, sagde Signe Bekker Dhiman (S).

Det var Aabenraa Kommunes borgmester ikke afvisende over for.

- Om det skal være med eller uden tv, kan vi drøfte, sagde Thomas Andresen (V).

På byrådsmødet onsdag aften var der et enkelt spørgsmål fra en borger. Det blev stillet efter afslutningen af det åbne byrådsmøde for rullende kamera, og det var ikke helt efter bogen.

Byrådsmøde: Hvornår skal borgerne have lov til at stille spørgsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce