Byrådsflertal sendte fire af deres egne ud

I spørgsmålet om de fire bestyrelsesmedlemmers inhabilitet stemte 19 for, 10 imod, mens Dorte Soll og Signe Bekker Dhiman, begge S, undlod at stemme.
Foto: Mette Thomsen

Byrådsflertal sendte fire af deres egne ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det var på forhånd givet, at tre byrådsmedlemmer ville være inhabile i sagen om lukning af produktionsskole. Der var sat spørgsmålstegn ved yderligere fire, og trods protester kom de til at følge trop.

AABENRAA: Når det 21. december, på årets sidste byrådsmøde, skal besluttes, om det er produktionsskolen EFA Syd eller Meritten, der skal overleve, bliver det med syv nye ansigter i byrådet.

Selv om Ejler Schütt (DF) og Gert Nordklitgaard (EL) med opbakning fra Socialdemokratiets gruppeformand, Povl Kylling Petersen, argumenterede for det modsatte, besluttede et flertal bestående af Venstre, Konservative, Slesvigsk Parti, socialdemokraten Svend Hansen Tarp og de to løsgængere, Kaare Solhøj Dahle og Kristian Wollesen, på et ekstraordinært byrådsmøde tirsdag aften at sende de fire byrådsmedlemmer, der sidder i en af de to skolers bestyrelser, uden for døren.

Kaare Solhøj Dahle var en af de fire, men modsat Schütt og Nordklitgaard protesterede han ikke.

- Det har været et mudret forløb, og hvis juristerne mener, vi er inhabile, så vil jeg ikke stemme imod, sagde løsgængeren med henvisning til borgmester Thomas Andresens (V) begrundelse med, at de fire medlemmer de seneste to år har været dybt involveret i det kuldsejlede fusionsarbejde, og der derfor er risiko for, at "der er omstændigheder i den konkrete sag, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed".

De har passet arbejdet

Povl Kylling Petersen erkendte da også, at i netop denne sag har byrådsmedlemmerne været "voldsomt involveret", men holdt af principielle grunde fast i sin modstand:

- De er jo udpeget af byrådet, så for mig at se, har de bare passet deres arbejde. Jeg frygter, at det får uoverskuelige konsekvenser i forhold til habilitet fremadrettet.

Fakta
De måtte udenfor

  • Ejler Schütt (DF), Gert Nordklitgaard (EL), Kaare Solhøj Dahle (løsgænger) og Eivind Underbjerg (V) var ikke de eneste, der måtte uden for døren. Uden afstemning blev Kirsten Nørgård Christensen (V), Dorte Soll (S) og Signe Bekker Dhiman også sendt ud, da de alle tre har arbejdsmæssige eller personlige relationer til en af de to produktionsskoler.


  • Læs hele Thomas Andresens begrundelse på www.jv.dk


Byrådsflertal sendte fire af deres egne ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce