Bylderup Friskole får ny leder

Helle Bonde-Petersen har været lærer på friskolen i tre år, så den kan se frem til en skoleleder med stor erfaring og viden om skolen. Privatfoto

Bylderup Friskole får ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter tre år som lærer på skolen afløser 50-årige Helle Bonde-Petersen nu skoleleder gennem de sidste 15 år, Ejnar Landkildehus.

Aabenraa: Det er et velkendt ansigt, som 1. august sætter sig i stolen som ny skoleleder på friskolen i Bylderup Bov.

50-årige Helle Bonde-Petersen har været lærer på skolen de sidste tre år og afløser nu Ejnar Landkildehus, der efter 15 år som skoleleder har ønsket at give stafetten videre.

Hun glæder sig til at sætte sit præg på friskolen. Særligt faglighed og trivsel kommer i fokus.

- Jeg synes jo, vi er en skole, der er på vej med mange ting, og at vi har alle de grundlæggende ting på plads. Men jeg har selvfølgelig mine kæpheste og ting, jeg synes, er vigtige, for at en skole trives. Det er blandt andet faglighed, og at vi som lærere har fokus på læring. For at det kan lade sig gøre, skal børnene fungere og have det godt. De to ting går hånd i hånd for mig, siger Helle Bonde-Petersen.

Fortsætte arbejdet

I første omgang handler det om at arbejde videre med en strategiplan, som blev lavet sidste år.

- Jeg har også stået for det pædagogiske hidtil, og vi vil fortsætte med at arbejde med, hvordan vi motiverer børnene til at lære, og hvad vi skal gøre i vores undervisning, for at det sker. Og så handler det bare om at hjælpe hinanden i hverdagen, så vi kan blive bedre lærere, siger hun.

Inden sin tid på Bylderup Friskole har hun været skoleleder på forskellige folkeskoler, senest grundskolen i Tønder og inden da skolen i Møgeltønder. Tidligere har hun undervist som lærer og også haft en stilling som afdelingsleder i Tinglev.

- Jeg er sådan en dame, der gerne vil have, der sker noget nyt, så jeg udvikler mig, siger Helle Bonde-Petersen.

Privat bor hun med sin mand Jens ved Jejsing små fem kilometer fra friskolen i Bylderup-Bov. Sammen har de to voksne sønner.

Friskolen i Bylderup-Bov er en kristen friskole med mellem 65 og 70 elever fra 0.-9. klasse.

Bylderup Friskole får ny leder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce