Butikker i grænsekommune: Grønt lys til at føre valgkamp hos os

Købmand hos Løvbjerg i Aabenraa, Peter Jensen, har ikke noget imod, at der bliver ført valgkamp foran hans butik, men det må ikke genere kunderne. Arkivfoto: Claus Thorsted

Butikker i grænsekommune: Grønt lys til at føre valgkamp hos os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagligvareforretninger i Aabenraa Kommune har ikke noget imod, at der bliver ført valgkamp foran deres butikker, men det må ikke være generende for kunderne.

Aabenraa: Folketingsvalget er endnu ikke udskrevet, men det varer ikke længe, og så skal politikere for alvor i gang med at dele valgmateriale ud i gader og stræder. Det er naturligvis bedst på steder, hvor der kommer mange mennesker, og hos tre dagligvareforretninger i Aabenraa Kommune er politikerne velkomne til at stå uden for butikkerne for at gøre opmærksom på sig selv og dele valgflæsk ud. Det er dog med visse forbehold.

- Hvis vi har plads foran butikken, har vi ikke noget imod det i en begrænset periode. Det skal dog ikke være sådan, at de er anmassende. Det må ikke genere vores kunder, siger Peter Jensen, der er købmand hos Løvbjerg i Aabenraa.

- Man skal dog lave en aftale først, inden man stiller sig op, fortsætter købmanden og tilføjer, at Løvbjerg selvfølgelig er politisk neutrale.

Samme toner lyder der fra varehuschefen i Føtex i Aabenraa.

- Hvis de ikke står lige ved indgangen og spærrer for kunderne, så er det helt fint med os. Det er jo et offentligt fortorv, og parkeringspladsen er kommunalt ejet, siger Bo Wagner.

Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på valget. Det er en del af demokratiet.
Peter Damgaard Madsen, uddeler i SuperBrugsen i Padborg.
To valg
Folketingsvalget 2019 skal holdes senest den 17. juni.Europa-Parlamentsvalget 2019 holdes i Danmark den 26. maj.

En del af demokratiet

Hos SuperBrugsen i Padborg er spørgsmålet, om folketingskandidater bør have lov til at dele valgmateriale ud foran butikken blevet drøftet i bestyrelsen, og holdningen er klar.

- Bestyrelsen har besluttet, at der er fri adgang for alle partier. Det er vigtigt, at der bliver sat fokus på valget. Det er en del af demokratiet, siger Peter Damgaard Madsen, der er uddeler i SuperBrugsen i Padborg.

I Padborg skal politikerne dog også lige spørge først, inden de stiller sig op.

- Og de får ikke lov til at dele valgmateriale ud inde i butikken, men ude på parkeringspladsen, siger Peter Damgaard Madsen.

De tre dagligvareforretninger i Aabenraa Kommune er dermed på linje med brancheforeningen De Samvirkende Købmænd, der opfordrer dens medlemmer til at give politikerne lov til at føre valgkamp foran butikkerne.

- Vi har som brancheforening stor glæde af, at politikerne lytter til os, når vi sammen udstikker rammerne for landets erhvervspolitiske rammevilkår. Derfor er det naturligt, at vi også tillader politikerne at få vælgerne i tale, når de er på vej til og fra den lokale dagligvarebutik, siger John Wagner, der er administrerende direktør hos De Samvirkende Købmænd.

Brancheforeningen gør dog opmærksom på, at det er og bliver den enkelte købmand, som bestemmer, hvem der må uddele hvad fra butikkens parkeringsareal eller foran butikken, hvis der vel og mærke ikke er tale om et offentligt areal.

Butikker i grænsekommune: Grønt lys til at føre valgkamp hos os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce