Bowlinghal forsøges reddet: DF'er giver forslag en kold skulder

Dansk Folkepartis Jette Julius Kristiansen, der er næstformand i kultur- og fritidsudvalget, er ikke umiddelbart parat til at poste 100.000 kroner i Grænsebowling i Kruså. Arkivfoto: Jacob Schultz

Bowlinghal forsøges reddet: DF'er giver forslag en kold skulder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er for få medlemmer af Bov IF Bowling til, at det giver mening at poste et driftstilskud i omegnen af 100.000 kroner i Grænsebowling. Det mener Jette Julius Kristiansen (DF), næstformand i kultur- og fritidsudvalget.

Kruså: Da der pr. 1. januar 2017 blev indført en ny tilskudsmodel for idrætsfaciliteter i Aabenraa Kommune, kom Grænsebowling i Kruså ikke med i det gode selskab, hvor man ikke blot får et aktivitetsbestemt tilskud, men også er sikret et grundtilskud.

Det kommercielle er simpelthen for stort et element i bowlinghallen, vurderede man.

- I en idrætshal, hvor der for eksempel er badminton og håndbold, udgør den kommercielle aktivitet en meget lille del af den samlede anvendelse. Normalt er det jo idrætten, og ikke det kommercielle, der fylder i hallerne. Som det ser ud nu, fylder den kommercielle aktivitet for meget i bowlingcentret. At en mindre lokal bowlingklub også anvender centret, ændrer ikke ved vurderingen af, at hovedaktiviteten må anses for at være kommerciel, siger Bo Riis Duun, der afdelingschef for kultur, plan og fritid.

- Man må gerne som privatmand leje idrætshallen, som er tilskudsberettiget, i den tid, hvor foreningerne ikke skal bruge den. Det er det samme, jeg gør med bowlingcentret.
Dan Andresen, centerleder i Grænsehallerne

Borgerlig uenighed

Konservative Jan Riber Jakobsen vil, som JydskeVestkysten skrev onsdag, have bowlingsagen fra Kruså taget op i byrådet. Han nævnte et driftstilskud i størrelsesordenen 100.000 kroner. Det skal ske ved, at Grænsebowling bliver en del af kommunens tilskudsordning til idrætsfaciliteter.

- Så kan Grænsehallerne og kultur- og fritidsudvalget se på, hvilke kvadratmeter der skal med. Om det eventuelt kun skal være fire baner. Jeg synes, Grænsebowling skal have en chance mere, fastslår Jan Riber Jakobsen.

Dansk Folkepartis Jette Julius Kristiansen, der er næstformand i kultur- og fritidsudvalget, er dog ikke meget for Ribers idé. Ikke mindst, fordi dens mange kvadratmeter vil sende tilskuddet i vejret.

- Hvis bowlinghallen indgår i tilskudsmodellen i sin helhed, vil den få mellem 100.000 og 130.000 kroner i tilskud. Samtidig vil det ikke være nok til at holde hallen i live. Man kan også diskutere, om det er rimeligt, at hallen får så stort et tilskud, hvis det er meningen, at hallen skal drives kommercielt ved siden af, siger Jette Julius Kristiansen og fortsætter:

- Medlemstallet (Bov IF Bowling har 34 medlemmer, red.) er for lille til, at vi kan holde liv i så stor en hal.

Centerleder: - Det skal være både og

Lejer man som forening en af de almindelige idrætshaller i Grænsehallerne til eksempelvis håndbold eller gymnastik, bliver der afregnet på timebasis, dels af foreningen, dels i form af tilskud fra Aabenraa Kommune.

Sådan er det ikke, hvis der er tale om bowling. Her er tilskuddet direkte til hallen fra Aabenraa Kommune nul kroner, mens Bov IF Bowling for medlemmer under 25 år modtager et aktivitetsbestemt lokaletilskud, som kan bruges til at betale baneleje i Grænsebowling.

- Idrætshallen får tilskud til for de timer, der er brugere i den, og hvis jeg gjorde det for bowlingcentret, kunne man godt sige, der var timer, jeg ikke måtte leje ud kommercielt, men at jeg overhovedet ikke må leje centret ud kommercielt, hvis det skal være berettiget til tilskud, kan jeg ikke forstå, siger Dan Andresen, der er centerleder i Grænsehallerne.

- Bowlingcentret skulle vel nok kunne bruges til andre aktiviteter, hvis bowlingklubben ikke har brug for det, tilføjer han.

Dan Andresen mener ikke, Grænsebowling kan gøres rentabelt - selv med et kommunalt tilskud - hvis ikke, der er mulighed for at supplere med private brugere.

- En hurtig hovedregning siger, det ikke vil kunne løbe rundt for os. Tilskuddet vil ikke være stort nok, siger Dan Andresen.

Bowlinghal forsøges reddet: DF'er giver forslag en kold skulder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce