Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgere demonstrerede med bannere og sang

Selv om dukken giver udtryk for en sur smiley, var humøret højt ved demonstrationen mod magt-arrogance. Med bannere og sang gik demonstrationen gennem Aabenraa's gågade fra posthuset i nord til Søndertorv. Foto: Jan Sternkopf

Borgere demonstrerede med bannere og sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Godt 150 mennesker demonstrerede i Aabenraa for at minde politikerne om, at de er valgt af borgerne. Demonstrationen skulle desuden vise modstand mod at flytte Fjordskolen til Kruså.

Aabenraa: Det er endnu et forsøg på at forhindre flytningen af Fjordskolen fra Aabenraa til Kruså. Sådan forklarede Anne Linnet Jessen den demonstration, som lørdag samlede knap 150 mennesker i Aabenraa.

Med udgangspunkt fra det gamle posthus i Jernbanegade gik det med sang ig bannere i samlet flok gennem gågaden mod Søndertorv.

Selv om demonstrationen var planlagt af Fjordskolens Aktive Venner, så var andre også velkommen.

Demonstrationen skulle minde politikerne om, at de er valgt af borgerne.

- Og ikke omvendt. Derfor vil vi med denne demonstration markere, at politikerne skal respektere og lytte til borgerne, lød det fra Anne Linnet Jessen fra Fjordskolens Støtteforening.

Mikkel Lock, elev på Fjordskolen, var enig: - Byrødderne skal ikke bestemme, hvad der er bedst for os.

Dialog

Demonstrationen blev arrangeret under overskriften "Nej til magt-arrogance".

- Hvad enten det drejer sig om Fjordskolen, jollehavn, cykelstier, diskoteker, vindmøller, produktionsskoler, ældre, handicappede eller andre store og mindre sager, så skal politikerne formå at møde os borgere - og forpligte sig til at lytte og gå i ligeværdig dialog, forklarede Mette Larsen om demonstrationens tema.

Både som almindelig borger og som tilhænger af at bevare Fjordskolen i Aabenraa borger anser hun det som sin fornemste opgave at give politikerne kamp til stregen.

Demonstrationen fik opbakning udenbys fra, idet landsformanden for LEV - landsforeningen udviklingshæmmede - Annie Sørensen , Århus.

Da optoget gjorde holdt ved det tidligere Café Kridt- netop hvor partiet Venstre uddelte valgmateriale ud - fik hun ordet. Hun bad politikerne om at være særlig opmærksom på de svages og de udviklingshæmmedes tarv. Hun kunne således ikke forstå, hvorfor Fjordskolen skulle flyttes til Kruså.

Tværtimod mente hun, at Fjordskolen skulle bevares som et fyrtårn i Aabenraa.

Demonstrationen sluttede på Søndertorv, hvor værtshuset "Tækker" bød på tørvejr og en tår kaffe.

Borgere demonstrerede med bannere og sang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.