Børn slipper for test for at komme i 1. klasse

Børn i børnehaveklassen slipper for at skulle bestå en sprogtest for at rykke op i første klasse. Arkivfoto: Anett Bruhn.

Børn slipper for test for at komme i 1. klasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når Høje Kolstrup ikke længere står på listen over udsatte boligområder betyder det blandt andet, at Høje Kolstrup Skole ikke skal sprogteste børn efter børnehaveklassen.

Høje Kolstrup: Det lyder ikke særligt logisk, men det er en kendsgerning: Flere beboere på Høje Kolstrup er kommet i arbejde, og derfor er skal eleverne på skolen ikke bestå en sprogtest for at rykke op i første klasse.

En af de ting, der følger med, når et boligområde står på listen over udsatte boligområder, er nemlig, at den lokale skole skal sprogteste børnene i børnehaveklassen. Testen skulle først træde i kraft fra og med den nuværende børnehaveklasse.

Men nu er Høje Kolstrup ikke længere på listen, og dermed kan eleverne komme i 1. klasse uden at bestå en sprogprøve.

Karsten Hansen, der er leder af Høje Kolstrup Skole, er rigtig glad for, at bydelen er kommet af listen.

- Hvad er det for at menneskesyn at lade elever i børnehaveklassen gå om på grund af en sprogtest, spørger han.

Mødet med dansk
Definitionen på et tosproget barn handler ikke om, hvor forældrene kommer fra.Det drejer sig udelukkende om, hvorvidt barnet først møder det danske sprog, når det kommer i institution eller skole.

Fremgang

På Høje Kolstrup Skole mærker man, at beboersammensætningen de senere år er blevet mere varieret og flere ressourcestærke er kommet til bydelen.

Når det gælder andelen af tosprogede elever er der også sket en udvikling.

I 2018 var der 36,9 procent tosprogede, men antallet har tidligere været over 40 procent - senest i 2012.

Høje Kolstrups farvel til listen over udsatte boligområder betyder også, at kravene til områdets daginstitutioner ændres. Hvis bydelen stadig stod på listen, ville der være en maksimum grænse for, hvor mange tosprogede, der må være i daginstitutionerne, og det kunne betyde, at nogle af børnene skulle fragtes til institutioner i andre dele af byen.

Men den positive udvikling på Høje Kolstrup betyder, at også det krav bortfalder.

Børn slipper for test for at komme i 1. klasse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce