Børn lærte om både hjernen og hjertet


Børn lærte om både hjernen og hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gjorde indtryk, da en en flok elever fra Deutsche Schule Tingleff mødte to hjerneskadede brugere af Hjernecenter Syd.

TINGLEV: - Ingenting kunne jeg sige. Hverken ja eller nej. For to år siden. Helst død.

Det tog tid, og der var pauser ind imellem, men 55-årige Carsten Jensen insisterede på selv at fortælle sin historie, da 4. og 5. klasse fra Deutsche Schule Tingleff var på besøg på Hjernecenter Syd i Tinglev.

Til at begynde med havde han svært ved at holde tårerne tilbage, men han fik fortalt, hvordan han for fem år siden vågnede op og var lam i den ene side og havde mistet sproget.

Nu træner han både sprog og motorik på Hjernecenter Syd 15 timer om ugen. Det er ikke noget, der går af sig selv.

Tanja L. Petersen fra Hjernecenter Syd forklarede eleverne, at Carsten havde fået sin hjerneskade som voksen, mens Maibritt Preuss, som eleverne også mødte, var født med en hjerneskade, der betyder, at hun ikke kan tale.

Til gengæld kan Maibritt skrive, og hun fik via sin Ipad skrevet til eleverne, at hun har spillet Rødhætte, da brugerne af hjernecentret lavede teater.

Mødet med de to gjorde indtryk, og spørgsmålene var mange:

- Hvordan har Carsten fået sin hjerneskade?

- Hvem betaler for, at de kan komme her?

- Hvorfor er det, at man ikke må røre en baby på det bløde punkt ovenpå hovedet?

Carsten fortalte, at han havde fået sin hjerneskade, fordi han fik en blodprop i hjernen, og Tanja forklarede eleverne, at en hjerneskade ikke alene betyder, at der er noget, man ikke kan. Den kan også gøre en meget mere følsom, og derfor var der svært for Carsten at få begyndt på at fortælle sin historie.

Kørestor og gynge

- Carsten træner rigtig hårdt for at få sine hjernehalvdele til at arbejde sammen og få optrænet nye forbindelser i hjernen i steder for dem, der har taget skade, forklarede hun.

Nogle af eleverne fik lov til at prøve Maibritts kørestol, og bagefter var de en tur i sansehaven bag Hjernecenter Syds afdeling på Mads Clausens Vej, hvor de prøvede den særlige gynge til kørestolsbrugere.

- Eleverne fra 3. og 4. klasse har jo stadig deres barnlige nysgerrighed, og for dem er der ikke noget, der er pinligt at spørge om. Det har været rigtigt fint at have dem på besøg, lød det fra en tilfreds Tanja, der er kontaktperson mellem skolen og Hjertecenter Syd.

Fakta
Hjernen som emne

Deutsche Schule Tingleff arbejder hele denne uge med hjernen som emne.

  • De har blandt andet haft brainstorming på skolen, og set film om hjernen.


  • Mandag var de små elever fra indskolingen på besøg på Hjernecenter Syd. Tirsdag var det 4. og 5. klasses tur, og onsdag kommer de store elever forbi.


Børn lærte om både hjernen og hjertet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce