Børn kan også: DHL-stafet for børn har vokseværk

550 børn fra fire institutioner i Aabenraa Kommune gennemførte en DHL-stafet på Aabenraa Stadion. Hér er det børn fra Julemærkehjemmet i målområdet. foto: Jan Sternkopf

Børn kan også: DHL-stafet for børn har vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

550 elever fra fire institutioner i Aabenraa Kommune gennemførte DHL-stafetten for børn. Arrangementet har mulighed for at udvikle sig til noget stort og dermed supplere DHL-stafetten for voksne.

Aabenraa: To en halv kilometer i rask løb kan man godt klare, når man er skoleelev i 4.-6. klasse. Og når det samtidig giver en dag uden for skolen, så skal der ikke så meget til for at overtale 550 børn fra fire institutioner til at løbe en stafet.

DHL-stafetten for børn foregik nemlig på Aabenraa Stadion onsdag formiddag - samme dag, hvor de voksne deltagere løb deres DHL-stafet om aftenen.

- Vi havde debut for børne-stafetten sidste år, hvor der kun var elever fra Kongehøjskolen med - bare for at have en fornemmelse af, hvordan det kan arrangeres. I år har vi så 550 børn med, hvilket har været en fantastisk oplevelse, fortæller tovholder for børne-DHL Mie Christiansen fra Sport Event Syd.

Udvidelsen til fire institutioner er gået over al forventning - og faktisk kan der være mange flere med, mener Mie Christiansen.

Eleverne fra 4.-6. klasse var inddelt i hold á fire løbere, der hver skulle tilbagelægge 2,5 kilometer. foto: Laila Brummer
Eleverne fra 4.-6. klasse var inddelt i hold á fire løbere, der hver skulle tilbagelægge 2,5 kilometer. foto: Laila Brummer

Mulighed for udvikling

- Vi vil gerne have flere skoler med fra Aabenraa og omegn, for vi har faciliteterne hér på stadion. Det hele er jo stillet op i forbindelse med de voksnes DHL om aftenen. Heldigvis er der da også flere skoler, der har meldt deres interesse til næste år. Så der er helt klart muligheder for at arrangementet kan udvikle sig og dermed supplere de voksnes DHL-stafet samme dag.

I år var der elever med fra Stubbæk og Løjt - de var cyklet til Aabenraa Stadion - Kongehøjskolens elever kunne gå, de bor jo lige ved siden af, og børn fra Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund var kørt hertil med bus.

Børnene var inddelt i hold á fire løbere.

- Hver løber gennemfører strækningen på to en halv kilometer med en depeche, der i skiftezonen så afleveres til næste løber, forklarer Mie Christiansen selve konceptet med stafet-løbet.

Hun er glad for at institutionerne har taget mod tilbuddet, selv om arrangement finder sted i skoletiden.

- DHL-stafetten for børn skal jo trods alt passes ind i en hverdag hér lige efter sommerferien. Men både børn og undervisere er glade for arrangementet, lyder det fra Mie Christiansen.

Koordinator for DHL-stafet for børn Mie Christiansen, Sport Event Syd, mener, at arrangementet kan udvikle sig til noget stort. foto: Jan Sternkopf
Koordinator for DHL-stafet for børn Mie Christiansen, Sport Event Syd, mener, at arrangementet kan udvikle sig til noget stort. foto: Jan Sternkopf

Børn kan også: DHL-stafet for børn har vokseværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce