Experimentarium skiller hjernen ad på biblioteket

Kroppen, og hvad der er inde i den, er på programmet i nogle uger på biblioteket. PR foto

Experimentarium skiller hjernen ad på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I en række arrangementer sætter Kolding Bibliotek ord på kroppen. Gæster på biblioteket kan opleve en vaskeægte dissektion af hjernen. Det sker i forbindelse med et videnskabstema i samarbejde med Danmarks Radio.

Kolding: Danmarks Radio og landets biblioteker hylder, belyser og begejstres over kroppen i ugerne 7-10. På Kolding Bibliotek kan besøgende blive klogere på kroppen gennem leg og bevægelse og spændende arrangementer. Den 20. februar får Kolding Bibliotek således besøg af DR og Experimentarium.

Over 350 elever fra kommunens skoler kommer igennem et helt liv på fem minutter i en VR-film. De lærer, hvordan man kan lege hjernen til at tænke nyt, og så vil de opleve en vaskeægte dissektion udført af Experimentariums piloter.

Børnehavebørn og indskolingsbørn over hele landet skal synge og danse "Hoved, skulder, knæ og tå" og forsøge at komme i Børnenes rekordbog for flest børn, der synger og danser til den samme sang på det samme tidspunkt. Det sker på Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld Bibliotek klokken 10 tirsdag den 27. februar.

Kropspuljespil

Sangerinden Katinka udgav i 2017 en tekstsamling "Et hus af krop", som handler om alle de følelser en krop kan rumme. Den 5. marts kl. 13-14 gæster hun Kolding Bibliotek, hvor hun bl.a. vil fortælle om digtenes tilblivelse, inspirationskilder, og kroppen som tema og udtryksform. Under armen har Katinka sin ukulele, som hun også giver nogle numre på. Arrangementet er målrettet skole- og gymnasieelever, men alle er velkomne.

I hele perioden frem til og med uge 10 er der kropspuslespil og andre læringsaktiviteter på Torvet på Kolding Bibliotek. Her kan familier og andre slå sig ned og blive klogere på kroppen.

Danmarks Radio hylder videnskaben i hele 2018, og i foråret viser DR en tv-serie om menneskekroppens livsfaser i fire afsnit.

Experimentarium skiller hjernen ad på biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce