Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Apple-byggeri betyder nye cykelstier og nye vejkryds

I første omgang skal der bygges på den vestlige grund, som Apple har købt. Nederst i billedet er det transformatorstationen i Kassø. Arkivfoto.

Apple-byggeri betyder nye cykelstier og nye vejkryds

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa Kommune forsøger at få et overblik over, hvilke veje den tunge trafik skal bruge, når Apple og Google går i gang med at bygge datacentre. Trafikken bliver kraftig, mens jordarbejdet står på.

AABENRAA: Når Apple begynder at lave jordarbejde i området ved Kassø, hvor der skal opføres i alt 16 datahaller, vil trafikken i nogle måneder blive ganske kraftig i området ved Kassøvej.

Det samme bliver tilfældet, når Google på et tidspunkt går i gang på grunden øst for Apple.

I forbindelse med begge byggeprojekter bliver trafikken dog mindre voldsom, når jordarbejdet først er færdigt, og håndværkerne begynder på selve byggeriet. Når datacentrene engang står færdige, vil der ikke længere være tung trafik til daglig, men der vil være mere trafik, end der er i dag.

Aabenraa Kommune har via oplysninger fra Apples rådgiver forsøgt at få et overblik over, hvor voldsom trafikken bliver i byggefasen.

I perioder med spidsbelastning vil 1600 håndværkere køre til og fra området hver dag, og hertil kommer den tunge trafik.

 

 

To datacentre
Apple begynder på byggeprojektet til næste år, mens det er uvist, hvornår Google begynder at realisere planerne om et datacenter ved Kassø. Derfor er der ingen, der ved, om de to byggeperioder kommer til at overlappe hinanden. 

Hurtig reaktion

- Det er muligt, at vi kommer til at lave midlertidige foranstaltninger for at sikre den lokale trafik. For eksempel kan der laves midlertidige veje, eller at nogle af vejene bliver ensrettede, så lastbilerne kører ind til området ad én vej og ud af en anden, forklarer formanden for teknisk udvalg, Bent Sørensen (V).

- Vi skal også være hurtige til at gribe ind, hvis det viser sig, at lastbiltrafikken bliver for voldsom, tilføjer udvalgsformanden.

I forvejen har Aabenraa Kommune på budgettet for næste år afsat penge til cykelstier i området. Det er endnu ikke afgjort, hvor cykelstierne skal ligge, men umiddelbart vil behovet været størst langs Kassøvej.

Derudover er der nogle foranstaltninger, som med sikkerhed bliver nødvendige. Det gælder svingbaner på Kassøvej ind til henholdsvis Apples og Googles byggegrunde.

Det bliver formentlig også nødvendigt at anlægge en særlig byggevej fra Arnhøjvej ind til området og udbygge krydset, hvor Kassøvej munder ud i Hellevad-Bovvej, og ombygge Kirkegade i Hjordkær.