Annies Kiosk revet ned: Nybygget pølsemekka formentlig klar til påsken

Indehaver Jens Enemark glæder sig til, at den nye udgave af Annies Kiosk står klar inden påske - formentlig 20. marts. Foto: Claus Thorsted

Annies Kiosk revet ned: Nybygget pølsemekka formentlig klar til påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag blev den gamle udgave af Annies Kiosk jævnet med jorden. Om alt går vel, står en helt ny udgave klar til påsken. Der udvides med cirka 25 kvadratmeter, og det kommer ikke mindst personalet til gavn.

Sønderhav: Det bliver en Annies Kiosk version 2.0, som møder kunderne, når kiosken - hvis alt forløber efter planen - genåbner den 20. marts efter at have været lukket siden den 17. december. Al indmad i kiosken var blevet fjernet, inden ydervægge og tag blev brudt ned fredag eftermiddag.

- Alle glæder sig til, at der kommer noget nyt op, og specielt vores ansatte synes, det er fint, at der kommer noget nyt og større, og at vi kan betjene flere kunder ad gangen, så vi ikke har de lange køer. Jeg får ikke noget ud af det - kun en udgift, ler Jens Enemark, der overtog forpagtningen efter Annie Bøgild, som døde i efteråret 2016.

Når hele kiosken er pillet ned, fjernes fundamentet, og der graves ud til et nyt fundament og kloaksystem. Derefter bygges en ny kiosk, som bliver cirka 25 kvadratmeter større end den gamle. Det kommer dog hovedsageligt personalet til gode. Kunderne vil næppe bemærke det, mener Jens Enemark.

- Det er udelukkende for at være opdateret for levnedsmiddelkontrollen og for at gøre arbejdsforholdene bedre. Det er en investering i fremtiden, siger han.

Vi kommer til at have åbent 363 dage om året. Man skal vide, man altid kan få en hotdog.
Jens Enemark, indehaver af Annies Kiosk.
Sådan så det ud, da resterne af den gamle Annies Kiosk blev revet ned fredag eftermiddag. Privatfoto
Sådan så det ud, da resterne af den gamle Annies Kiosk blev revet ned fredag eftermiddag. Privatfoto

Danmarks bedst isolerede

Samtidig behøver kunderne ikke frygte for, at personalet fryser. Det sikrer et skrapt bygningsreglement, der ikke har kunnet dispenseres fra.

- Det bliver den absolut bedst isolerede pølsevogn i Danmark. Det er stensikkert, understreger Jens Enemark.

Siden Jens Enemark overtog Annies Kiosk, har han afhændet golfbanen Benniksgaard, men det betyder ikke, at han begynder at lange ringridere over disken i Annies Kiosk.

- Det tror jeg ikke. Jeg skal nok være den praktiske gris, som sørger for at lave alt det, som ikke virker. Men man ved jo aldrig. Måske kunne det være sjovt at lave en hotdog engang imellem, forklarer Jens Enemark.

Der har været mange kunder forbi kiosken, imens den har været lukket, men de får noget at se frem til, lover ejeren.

- Vi kommer til at have åbent 363 dage om året. Man skal vide, man altid kan få en hotdog, beroliger Jens Enemark.

Der var tre serveringsluger i den gamle udgave af Annies Kiosk, som man ser her. I den nye bliver der fire serveringsluger. Foto: Claus Thorsted
Der var tre serveringsluger i den gamle udgave af Annies Kiosk, som man ser her. I den nye bliver der fire serveringsluger. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Jens Enemark overtog Annies Kiosk den 1. juli sidste år. Nu glæder han sig til at åbne til den nye sæson med en splinterny kiosk. Håbet er, det kan ske den 20. marts. Foto: Claus Thorsted

Mange har været forbi Annies Kiosk, imens den har været lukket. Fremover vil den være åben 363 dage om året, bebuder indehaver Jens Enemark. Foto: Claus Thorsted
Mange har været forbi Annies Kiosk, imens den har været lukket. Fremover vil den være åben 363 dage om året, bebuder indehaver Jens Enemark. Foto: Claus Thorsted
Foto: Claus Thorsted
Annies Kiosk slået til pindebrænde. Privatfoto
Annies Kiosk slået til pindebrænde. Privatfoto
Fredag blev den sidste dag for den mere end 40 år gamle udgave af Annies Kiosk. Privatfoto

Annonce
Annonce