Ældre ægtepar vil puste liv i Lyngtofte Kro

Det første ægteparret Damgaard gjorde, da de fik overdraget nøglerne til Lyngtofte Kro var at hejse en vimpel op i flagstangen.
Foto: Mette Christine Schulz

Ældre ægtepar vil puste liv i Lyngtofte Kro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et ældre ægtepar har købt Lyngtofte Kro, som det vil drive som nøgleforsamlingshus. De drømmer også om at åbne en gårdbutik på stedet.

GENNER: Det er flere år siden, at der er blevet holdt en fest på Lyngtofte Kro i Genner. Men snart skal lyden af sang, musik og glade stemmer igen fylde den historiske kro, for i den forgangne uge fik et nyt ejerpar overdraget nøglerne.

- Vi har mange sommerfugle i maven, og jeg har haft svært ved at sove de seneste 14 dage, siden vi skrev under, men nu er der ro på, og vi glæder os til at komme i gang, fortæller 64-årige Else Damgaard, som har købt stedet sammen med manden Herluf Damgaard på 70 år.

Siden ægteparret for seks år siden flyttede til Løjt, har det haft et godt øje til kroen, men prisen var for høj. Men da den faldt, var tiden kommet til at få opfyldt drømmen om at eje kroen.

- Beliggenheden er rigtig god, for den ligger lige ved en trafikeret vej, hvor rigtig mange kører forbi i løbet af dagen. Samtidig ligger den i et flot område, og der er mange muligheder her. Vi vil udleje lokalerne på nøglebasis til selskaber, hvor folk klarer alting selv, men vi drømmer også om gårdbutik, måske et pizzeria eller en udstilling med både, vandski og motorer, siger Herluf Damgaard, som forelskede sig i stedet i 80'erne, da han var lokomotivfører i området.

Sidder aldrig stille

Siden flyttede ægteparret til Juelsminde, hvor de havde en marineforretning. Da den brændte ned for ti år siden, flyttede de til Løjt, hvor de købte et hobbylandbrug.

- Vi sidder aldrig med hænderne i skødet. Vi er i gang hele tiden, og vi vil nu i gang med at friske hele stedet op, og så må vi se, hvordan det går med udlejningen af festlokalerne. Vi er da spændte på, hvordan det kommer til at gå, men vi har mange idéer, og mulighederne er mange her, sig er Else Damgaard.

Fakta
Kro fra 1780

Lyngtofte Kro har været udskænkningssted siden 1780,

  • Her var i begyndelsen af forrige århundrede holdeplads for lokaltoget, kaldet "æ kleinbahn"


  • I tidens løb har der været mange forskellige ejere. I mange år var det medlemmer af familien Berg, der ejede og drev kronen.


  • Senere fik den en kort opblomstring som festkro, men den har været lukket de senere år.


Ældre ægtepar vil puste liv i Lyngtofte Kro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce