Åbningstider. Offentlige svømmehaller


Åbningstider. Offentlige svømmehaller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aabenraa. 

Læserbrev: Kære politikere, ledere og andre ansvarlige for Aktiv Aabenraa.

Der er noget, der undrer mig. Aabenraa Kommune råder over tre offentlige svømmehaller, som tilsammen har åbent for offentligheden 44,5 timer om ugen. Svømmehallen i Bov står alene for over 50 % af de åbne timer, mens Tinglev og Rødekro har henholdsvis 10 og 11,5 timer hvor der er adgang for offentligheden. Det undrer mig derfor, at man kan tillade sig at kalde svømmehallerne i Tinglev og Rødekro for offentlige, for det er jo nærmest lig med ingen åbningstid for offentligheden. Og når man så kigger nærmere på åbningstiderne i Rødekro, er de stort set ikke brugbare. Et par timer mandag eftermiddag, hvor det kun er pensionister, der har tid til at gøre brug af svømmehallen, og tre timer onsdag lige i familiernes spisetid. Det er ikke brugbart! Så er der åbent lørdag, som er rigtig godt, og bør fortsætte.

Men ikke nok med de ubrugelige åbningstider, så har I også besluttet at holde helt lukket tre uger i sommerferieperioden. På det tidspunkt, hvor både den lokale befolkning har tid til at bruge svømmehallen samtidig med at turister også kunne gøre brug af svømmehallen.

Det er selvfølgelig rart at have næsten hele svømmehallen for sig selv, når man er der. Men der vil da være mere fornuft i at åbne mere op for offentligheden, så svømmehallen bliver brugt. Befolkningen betaler trods alt en skat, som også går til drift af kommunens offentlige tilbud.

Åbningstider. Offentlige svømmehaller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce