9. klassernes erhvervspraktik styrkes

Det er blevet lettere for eleverne i 9. klasse at finde praktikpladser takket være et nyt samarbejde. Foto: Aabenraa Kommune/Lasse Hyldager

9. klassernes erhvervspraktik styrkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Business Aabenraa giver mulighed for, at virksomheder via Business Aabenraas hjemmeside kan tilbyde sig mere aktivt og synligt som praktikvirksomhed.

Aabenraa: 9. klassernes erhvervspraktik giver elever mulighed for at snuse til arbejdsmarkedet og få prøvet sig selv af i det, der kunne være ens fremtidige drømmejob.

For at tilbyde endnu flere muligheder samt understøtte dem, der mangler det rette erhvervspraktiktilbud i ens netværk, har Børn og Skole i Aabenraa Kommune og Business Aabenraa etableret et samarbejde, der skal styrke indsatsen på området.

Det er konkret hjælp via Business Aabenraas hjemmeside til skoleelever og lokale virksomheder i kommunen, der gør det nemmere at parre elever og virksomheder, når kommunens 9. klasser skal i erhvervspraktik.

- I Aabenraa Kommune prioriterer vi, at eleverne kommer i erhvervspraktik. For det første er det rigtig lærerigt for eleverne, og dernæst vigtigt, at vi som skolevæsen samarbejder godt med de omkringliggende virksomheder, siger Aabenraa Kommunes skolechef, Lars Borst Hansen.

Det nye suppleringsværktøj på hjemmesiden henvender sig både til elever, som ønsker at finde virksomheder, hvor de gerne vil i erhvervspraktik, mens virksomheder kan gøre opmærksom på, at de ønsker erhvervspraktikanter.

- Der er utrolig mange spændende karrieremuligheder i de lokale virksomheder, men det kan være svært for eleverne at opdage virksomhederne. Samtidig mangler flere virksomheder arbejdskraft og skal gøre mere og mere for at markedsføre sig, siger Helle Malene Kjølsen Olsen, direktør Business Aabenraa, og tilføjer:

- Vi har åbnet for tilmelding fra virksomhederne her efter sommerferien, og derfor vil dette år være et opstartsår.

9. klassernes erhvervspraktik styrkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce