50-årige Hans Gunnar: - Det er ikke flovt at få julehjælp

Hans Gunnar Magnus Ekström mener ikke, at folk skal være flove over at modtage julehjælp. Foto: Timo Battefeld

50-årige Hans Gunnar: - Det er ikke flovt at få julehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De seneste fire år har Hans Gunnar Magnus Ekström fra Rødekro fået julehjælp. Det betyder, at hans børn får en jul som alle andre.

Rødekro: Julen står for døren, og for mennesker med ondt i økonomien kan det være en svær tid at komme igennem. Det gælder for den 50-årige Hans Gunnar Magnus Ekström fra Rødekro, der bor alene med tre børn. Derfor har han de seneste fire år fået julehjælp af foreningen Et Hjerte for Alle i Aabenraa, og den ville han nødigt undvære.

- Julehjælpen betyder, at mine børn får en jul som alle andre, og børnene er godt klar over, at vi sidder i en stram økonomisk situation, siger Hans Gunnar Magnus Ekström, der kun har godt at sige om Et Hjerte for Alle, der blev oprettet for at afskaffe den fattige jul i Aabenraa Kommune.

- Et Hjerte for Alle er en suveræn forening, der varetager børnenes tarv og sørger for, at alle får en god jul, siger Hans Gunnar Magnus Ekström.

Med sig havde hun et juletræ og julepynt, en sæk med gaver og 1500 kroner. Det var jeg dybt rørt over og tog imod det med tårer i øjnene.
Hans Gunnar Magnus Ekström, studerende
De seneste fire år har Hans Gunnar Magnus Ekström modtaget julehjælp. Foto: Timo Battefeld
De seneste fire år har Hans Gunnar Magnus Ekström modtaget julehjælp. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Studerer på livet løs

Hans Gunnar Magnus Ekström blev arbejdsløs i 2014 efter at have haft flere ufaglærte jobs. Den går ikke, tænkte han, og søgte ind på HTX i Aabenraa, som han gennemførte.

- Det gav mig blod på tanden til at studere videre, og om to et halvt år skulle jeg gerne kunne kalde mig IT-supporter, siger Hans Gunnar Magnus Ekström, der lige nu går EUC Syds datalinje i Sønderborg.

Det betyder dog også, at Hans Gunnar Magnus Ekström har været på SU og vil være det i lang tid endnu, og den lyder lige nu på 12.226 kroner om måneden.

SU'en er dog ikke det eneste, der betyder, at han har en stram økonomi og er tvunget til at søge om julehjælp. Privat blev Hans Gunnar Magnus Ekström skilt i 2012, og efter en tragisk hændelse i 2014, som han ikke ønsker at komme nærmere ind på, fik han forældremyndigheden over de tre yngste børn, der i dag er henholdsvis 12, 13 og 15 år, og han flyttede også ind i den lejlighed, børnene boede i.

- Det betød, at jeg slet ikke kunne klare det rent økonomisk, da jeg pludselig stod alene med ansvaret for tre børn, siger Hans Gunnar Magnus Ekström, der med sin ekskone har yderligere tre børn, som alle er flyttet hjemmefra.

Vil støtte foreningen

Da Et Hjerte for Alle fik nys om Hans Gunnar Magnus Ekström situation tilbage i december 2014, stod foreningen straks klar til at give ham en hjælpende hånd, endda uden han havde bedt om det.

- Fem frivillige damer fra Julehjertebyen hjalp med at gøre lejligheden ren, og den 21. december bankede Malene Bruhn fra Julehjertebyen på min dør. Med sig havde hun et juletræ og julepynt, en sæk med gaver og 1500 kroner. Det var jeg dybt rørt over og tog imod det med tårer i øjnene, siger Hans Gunnar Magnus Ekström.

Den hjælp, som Hans Gunnar Magnus Ekström gennem årene har fået af Et Hjerte for Alle, kan han ikke takke nok for, og han har da også tænkt at gøre gengæld, når det bliver muligt.

- Når jeg får et arbejde, er der ingen tvivl om, at jeg vil støtte foreningen økonomisk og også stille op som frivillig. Jeg har fået så meget af dem, siger Hans Gunnar Magnus Ekström, der også har et formål med at stille sig frem og fortælle sin historie.

- Jeg fortæller min historie for at vise andre, at det ikke er flovt at søge om julehjælp, siger Hans Gunnar Magnus Ekström.

50-årige Hans Gunnar: - Det er ikke flovt at få julehjælp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce