3F sagde farvel til Kim Brandt med masser af skulderklap

Der var glade smil hos den afgående formand Kim Brandt (i midten), som nu skal være fastansat konsulent hos 3F i København. Foto: Timo Battefeld

3F sagde farvel til Kim Brandt med masser af skulderklap

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var fyldt godt op hos 3F på H.P. Hanssensgade i Aabenraa fredag. Fagforeningen sagde farvel til formanden gennem næsten 25 år, Kim Brandt, og goddag til hans afløser, Brian Andersen, der hidtil har være brancheleder for industrien under 3F.

AABENRAA: De kom fra nær og fjern, medarbejdere, medlemmer, repræsentanter fra andre fagforbund og politiske forbundsfæller.

Lige så langsomt blev mødelokalet hos 3F i Aabenraa fyldt med snakkende mennesker, da 3F Aabenraa-Tønder sagde farvel til formand Kim Brandt og goddag til hans afløser, Brian Andersen.

Der var hvidvin i glassene, buffet i det tilstødende lokale og hyggeligt selskab.

Kim Brandt og Brian Andersen hilste pænt på alle, og der blev uddelt mange krammere og skulderklap.

Skulderklap var der også mange af - sådan billedligt talt - da næstformand i 3F Aabenraa Tønder, Lars Petersen, holdt tale for sin hidtidige og sin kommende formand.

- Solid, ærlig, retfærdig, tålmodig, rummelig og god til at se sammenhænge og til at mægle, lød skudsmålet for Kim Brandt, som nu skal bruge sine evner som konsulent for 3F med base i hovedstaden.

Lars Petersen berettede om de mange finurlige effekter som sikkerhedshjelme og porcelænsfigurer, der er dukket op under oprydningen på Kim Brandts kontor. Mange af dem har den afgående formand taget med sig hjem til Bovrup. Men samlingen af dirigentklokker fra tidligere tiders mange fagforbund har fået lov til at blive hos 3F.

- Det er vist kun Kim, der kan se charmen ved dem, mente Lars Petersen.

Han ønskede sin formand tillykke med det nye job, og havde kun én bekymring.

- Jeg har svært ved at se, hvordan så stort et politisk menneske som dig kan trives som embedsmand, lød det.

Den nye formand
Brian Andersen, der har overtaget roret efter Kim Brandt, er 55 år og oprindelig uddannet automekaniker.Han blev valgt som formand for afdelingens 8500 medlemmer på en ekstraordinær generalforsamling den 30. marts.

Han kommer fra et job som brancheleder for industrien.

Brian Andersen bor i Kliplev med kæresten Lene, men parret flytter snart til Gråsten.

Kim Brandt og hans kone, Marianne, bliver boende i Bovrup, og Kim Brandt beholder også sin plads i byrådet, selv om han arbejdsmæssigt rykker til København.
Kolleger fra byrået i Aabenraa var også med. Her er det Povl Kylling Petersen (til højre). Foto: Timo Battefeld
Kolleger fra byrået i Aabenraa var også med. Her er det Povl Kylling Petersen (til højre). Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Vagtskifte

Kim Brandt er allerede tiltrådt som konsulent for 3F i København, hvor han blandt andet har til opgave at rykke ud, hvis der er uoverensstemmelser i en afdeling rundt om i landet.

Næstformand Lars Petersen kaldte sin nye formand, Brian Andersen, for en grønskolling. Han har nemlig kun 21 års anciennitet i fagforeningssammenhæng.

- Du er kendt for at være kontant og hurtig på aftrækkeren. Noget af det bliver du måske nødt til at lægge en dæmper på, lød det blandt andet, inden dagens to hovedpersoner fik overrakt blomster fra forbundet.

Brian Andersen (i midten), har overtaget rorpinden i 3F Aabenraa-Tønder. Foto: Timo Battefeld
Brian Andersen (i midten), har overtaget rorpinden i 3F Aabenraa-Tønder. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Der var lækker mad ad libitum, da 3F sagde goddag og farvel. Foto: Timo Battefeld
Der var lækker mad ad libitum, da 3F sagde goddag og farvel. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Den ny formand, Brian Andersen (til venstre), og den afgående, Kim Brandt (til højre), havde travlt med at hilse på gæsterne. Kim Brandt fik blandt andet besøg hjemmefra af sin kone Marianne og datteren Signe. Foto: Timo Battefeld
Den ny formand, Brian Andersen (til venstre), og den afgående, Kim Brandt (til højre), havde travlt med at hilse på gæsterne. Kim Brandt fik blandt andet besøg hjemmefra af sin kone Marianne og datteren Signe. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld
Afskedsreception for Kim Brandt 3F. Foto: Timo Battefeld
Afskedsreception for Kim Brandt 3F. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

3F sagde farvel til Kim Brandt med masser af skulderklap

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce