Samarbejde gav oprykning

FC Sydvest 05's træner Kim Munch får en lufttur, da oprykningen til Jyllandsserien er sikret.
Foto: Leif Christensen

Samarbejde gav oprykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2004 grundlagde TSF Fodbold, Ballum IF, Løgum IF og Bredebro IF overbygnigen FC Sydvest 05. I dag er det fælles hold helt oppe i Jyllandsserien, og moderklubbernes bedste hold er også fint placeret.

Fællesskab: Det er lettere at skabe resultater, når man samarbejder. Det har de fundet ud af i Tønder SF Fodbold, Ballum IF, Bredebro IF og Løgum IF.

De fire fodboldklubber, der alle har hjemmebane i Tønder Kommune, grundlagde i 2004 holdfællesskabet FC Sydvest 05 i forsøget på at skabe et hold, der kunne få succes.

Holdet begyndte i serie 2, og her omkring fem år og tre oprykninger senere har FC Sydvest 05 netop spillet sig op i Jyllandsserien.

– Det er forløbet bedre, end jeg turde håbe på, både i forhold til samarbejdet og i forhold til vores mål. Når jeg ser tilbage, var det et stort skib, vi satte i søen, fortæller Jørgen Kristensen fra Ballum, der er næstformand i FC Sydvest 05 og træner for TSF's bedste hold, der netop er rykket op i serie 2.

Både Løgum IF, der også rykkede op i denne sæson, og Ballum/Bredebro spiller næste sæson i serie 4. Jørgen Kristensen peger på, at det nu er blevet muligt at tiltrække spillere udefra, og at de spillere, der ikke kommer på holdet i FC Sydvest 05, gør en forskel på moderklubbernes hold.

Der er gjort meget for, at spillerne i klubberne skulle få et fællesskab.

– Vi har haft fire klubber, der skulle til at arbejde sammen, og der har vi lavet primitive træningslejre, siger Jørgen Kristensen, der fortæller, at spillerne blandt andet har skullet samarbejde om praktiske øvelser.

Den første formand i FC Sydvest 05, Flemming Jordt, peger på, at spillerne i FC Sydvest 05's ungdomsafdeling senere kommer ud i moderklubberne som seniorer.

– Der er 30 spillere at tage af, og af dem kan fire måske bruges i FC Sydvest, og så kommer der 26 ud til de andre klubber. Det er et kæmpe aktiv, siger Flemming Jordt.

Formand i TSF, Gunnar Jordt mener, at det mest geniale, man har gjort i klubben, var, at man gik med i FC Sydvest 05. Det har nemlig frigivet nogle ressourcer, at man nu ikke selv har ansvaret for de bedste seniorer.

– Vi har i TSF kunnet koncentrere os om at få en ungdomsafdeling op at stå.
Vejen til succes
Nogle af de folk, der stod bag sammenlægningen, giver følgende grunde til, at den blev en succes:
  1. De fire moderklubber har bakket op om idéen.
  2. Sponsorer har støttet projektet.
  3. Spillerne kommer til klubben, fordi de har lysten til at spille.
  4. FC Sydvest 05 kan tiltrække spillere udefra.
  5. De spillere, der ikke kommer på holdet i FC Sydvest 05, forstærker moderklubbernes hold.

Samarbejde gav oprykning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce