Endnu et diplom til korene

Udgaveredaktør Mads Sandemann kan overrække det synlige bevis på hæderen som månedens succes til kordirigent Henrik Skærbæk Jespersen: Et diplom og en buket blomster. Bag ved ses de mange medlemmer af Haderslev Ungdomskor.
Foto: Jacob Schultz

Endnu et diplom til korene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Månedens Succes: Læserne har talt: Decembers succes i JydskeVestkysten er den sprudlende koraktivitet i Haderslev Domsogn.

Den 1. december kunne vi fortælle historien om de mange kor, der sætter toner på kirkelivet i domsognet, og som har fået menighedsrådet til at investere i en hel bygning til de mange sangere.

Korene er Haderslev Ungdomskor, Vor Frue Cantori, Haderslev Drengekor, Domspirerne, Domkoret samt Korskolen, der er rugekasse for ungdomskoret.

Dejlig besked
– En dejlig besked at få, mente dirigent for ungdomskoret og drengekoret Henrik Skærbæk Jespersen, da han i går kunne tage imod diplom og blomster, umiddelbart før ungdomskoret skulle til at øve.

Ungdomskoret, der fortrinsvis består af piger, er en af sognets sangperler: Det har i forvejen vundet to diplomer for sin indsats i den landsdækkende konkurrence Sangerdyst fra Kyst til Kyst i 2009 og igen sidste år:

– Netop derfor er det rart, at korene får deres eget hus, for i dag har vi ikke noget sted at hænge diplomerne op, fortalte Henrik Skærbæk Jespersen.

I dag øver korene i bygningen Den gamle Latinskole, der tjener andre formål herunder administration og mødeaktivitet. Men til sommer, om alt går vel, kan kor, organister og dirigenter rykke ind i nabobygningen på Domkirkepladsen.

I en tidligere brandstation er håndværkerne ved at gøre den klar til indflytning.

Og noget af inventaret er altså allerede klart: Tre diplomer til at hænge på væggen.
Sådan gør de
Usædvanlige oplevelser får børn og unge til at passe den ugentlige træning i korene.

Blandt andet har ungdomskoret været på tur til Haderslevs venskabsby Wittenberg for at synge til en Lutherfest.

Endnu et diplom til korene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce