Team Esbjerg viste klassen i Viborg

Team Esbjergs offensive forsvar kæmpede bravt med rivalerne fra Viborg. Foto: Morten Pedersen/Scanpix

Team Esbjerg viste klassen i Viborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag aften hentede Team Esbjerg yderligere to point til kontoen, da holdet slog rivalerne fra Viborg med tre mål på udebane.

Team Esbjerg: Hverken Team Esbjerg eller dagens modstander havde haft en opstart uden grus i maskineriet. Team Esbjerg lagde sæsonen ud med at tabe to gange i streg til København Håndbold, men fik oprejsning, da holdet i weekenden vandt over Herning-Ikast. Viborg HK havde derimod stadig sæsonens første ligasejr til gode.

Team Esbjerg kom bedst fra start, omend det var en noget træg en af slagsen, hvor begge hold begik en række tekniske fejl.

Løsningerne fandt Team Esbjerg, og der skulle spilles mere end seks minutter, før Viborg fik passeret Sandra Toft til stillingen 1-2.

Både Kristina Liscevic og Estavana Polman havde svært ved at finde frem til det storspil, de er kendte og berygtede for, hvilket betød, at de begge måtte gå til pause uden at være kommet på måltavlen.

Men Team Esbjerg er - heldigvis - meget mere end de to spilfordelere, hvorfor spillere som rutinerede Line Jørgensen, Vilde Mortensen Ingstad og Annette Jensen gik ind og tog ansvar.

Mod slutningen af 1. halvleg indhentede Viborg vestjyderne, men hjemmeholdet kom ikke tættere på Team Esbjerg end ved stillingerne 11-12 og 12-13.

Holdene gik til pause med en vestjysk tomålsføring.

Kampen i tal
Viborg HK - Team Esbjerg HH 26-29 (13-15)Stillinger undervejs 2-0, 3-1, 2-5, 6-10, 8-10, 10-11,12-13, 15-15, 17-19, 19-22, 22-26, 25-26Topscorere Viborg HK: Ann Grete Nørgaard 6, Pauline Bøgelund 5Målscorere Team Esbjerg: Vilde Mortensen Ingstad 6, Line Jørgensen 5, Marit Røsberg Jacobsen 3, Kristine Breistøl 3, Annette Jensen 3, Estavana Polman 3, Kristina Liscevic 2, Sanna Solberg 2, Clara Monti Danielsson 2Udvisninger Viborg 0, Team Esbjerg 1

Tilskuere: 1226

Næste kamp På lørdag møder Team Esbjerg oprykkerne fra EH Aalborg hjemme i Blue Water Dokken kl. 15.00.

Glimt af perler

2. halvleg fortsatte, hvor den første slap. Viborg, der havde bidt sig fast i haserne på Team Esbjerg og kom med to hurtige scoringer op på 15-15, hvorefter Estavana Polman trådte i karakter og atter bragte vestjyderne foran.

Team Esbjerg viste glimtvis prøver på brilliant spil, som da det offensive forsvar med Sanna Solberg i spidsen lå og pressede Viborgs bagspillere i en 5-1'er, mens resten af forsvaret nærmest dansende og kontrolleret fulgte bolden bagved. Line Jørgensen kom frem og tacklede på det helt rette tidspunkt. Hverken et sekund for tidligt eller for sent. Og det hele sluttede med en redning fra Sandra Toft, en hurtig igangsætning, der ad omveje landede hos Vilde Mortensen Ingstad, som tilkæmpede sig et straffe. Det var her en helt anden Estavana Polman end hende fra 1. halvleg, der tog sagte skridt frem mod straffekastpletten og passerede Rikke Poulsen. Selvsikkert.

Herefter halsede hjemmeholdet efter Team Esbjerg, der hele tiden havde et par mål som sikkerhedsafstand - kun afbrudt af et forspring på et enkelt mål med fem minutter igen.

Kampen endte 26-29.

Team Esbjerg viste klassen i Viborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce