Team Esbjerg-træner: Vi kom aldrig for alvor udover rampen

Annette Jensen, forrest, og Kristine Breistøl er to af de nye ansigter i Team Esbjerg i denne sæson. Lørdag eftermiddag behøvede de nu ikke arbejde speciel hårdt for føden. Foto: Martin Ravn

Team Esbjerg-træner: Vi kom aldrig for alvor udover rampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jesper Jensen valgte dog alligevel at være positiv efter den sikre sejr over EH Aalborg. Og så satser islandske Rut Jonsdottir på, at hun i næste weekend omsider skal i kamp for Team Esbjerg.

Hvis vi skal være i den venlige afdeling, kan vi vel lige akkurat svinge os op til at kalde det en præstation på det jævne.

Og Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen var da heller ikke i nærheden af at uddele topkarakter, da han satte ord på sit holds indsats i lørdagens hjemmekamp mod pointløse EH Aalborg.

- Vi kom aldrig for alvor udover rampen, men jeg ser det nu som en ret naturlig reaktion. Vi har været gennem et hårdt program, og så falder man nogle gange bare i kadence mod en svagere modstander.

- Vores sejr var som ventet aldrig i fare, så jeg vælger at se det fra den positive side. Vi har vundet tre af de første fire kampe, og vi fik Rikke (keeper Granlund, red.) og Marit (Røsberg, red.) godt i gang. Det var dejligt, mente Jesper Jensen.

Team Esbjerg besejrede EH Aalborg med 34-25, så det var ikke speciel sjovt at hedde Anne Brinch-Nielsen og spille på højre fløj for nordjyderne. Hun skiftede Team Esbjerg ud med EH Aalborg op til denne sæson på grund af uddannelse.

- Det var lidt underligt at være tilbage, og selvfølgelig vidste jeg godt, at det ville blive en rigtig svær kamp for os. Vi satser bare på overlevelse, mens Esbjerg helt sikkert kommer med i toppen. Jeg ved godt, at vi taber stort, men alligevel vil jeg sige, at det var vores hidtil bedste kamp i ligaen. Vi laver 25 mål - og det er flot, mente Anne Brinch-Nielsen.

En tur til Skanderborg

I næste weekend møder Team Esbjerg endnu en oprykker, når turen går til Skanderborg - og også i den kamp må man formode, at der vil være stor niveauforskel i Team Esbjergs favør. Og netop den kamp ser islandske Rut Jonsdottir særlig meget frem til.

- Jeg satser meget på, at det bliver kampen, hvor jeg endelig bliver i stand til at få nogle minutter inde på banen.

Rut Jonsdottir var også på kontrakt i Team Esbjerg i sidste sæson, men hun kom slet ikke til at spille på grund af graviditet.

- Nu glæder jeg mig bare så meget. Jeg har ikke spillet en kamp i langt over et år, så formen er der selvfølgelig ikke endnu, men bare det at blive en del af holdet, bliver fantastisk.

Team Esbjerg-træner: Vi kom aldrig for alvor udover rampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce