Sanna Solberg i Team Esbjerg frem til 2021

Sanna Solberg trives i Esbjerg, hvor kæresten Kjetil også har fundet sig godt tilrette. Han er læge på Vejle Sygehus. Foto: Chresten Bergh

Sanna Solberg i Team Esbjerg frem til 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den norske landsholdsfløj stortrives, og derfor har hun ikke været i tvivl om, at hun gerne ville forlænge sin kontrakt.

Team Esbjerg er i gang med at samle puslespillet til den kommende sæson - og en meget brik er netop faldet på plads.

Norske Sanna Solberg, der har en meget stor rolle i både angreb og forsvar, har sat sit navn til en ny aftale, der betyder, at hun fortsætter i klubben i yderligere to sæsoner.

Og cheftræner Jesper Jensen fortæller, at en kontraktforlængelse med Solberg har haft rigtig høj prioritet.

- Sanna er et kæmpefundament for vores måde at spille håndbold på. Hun dækker flere pladser i forsvaret og giver dermed rum til mere excentriske spillere, Estavana Polman og Kristina Liscevic, som har større offensive end defensive kvaliteter.

- Når man er på det norske landshold, er man en dygtig håndboldspiller. Sanna har en masse kvaliteter og har udviklet især sit angrebsspil i tiden i Esbjerg. Hun er blevet mere bevidst om, hvor hendes udfordringer ligger, og hun er ærgerrig og arbejder hele tiden på at blive bedre, roser Jesper Jensen.

Han fremhæver derudover hendes store menneskelige egenskaber.

- Hun vil alle det bedste, er social og er god til at tage sig af unge spillere. Sanna er både stjerne og holdspiller.

Sanna er både stjerne og holdspiller.
Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen
Kommentar om EM-truppen
Torsdag blev den danske trup til EM-slutrunden i Frankrig udtaget. Team Esbjergs Sandra Toft var naturligvis med, men holdkammerat Line Jørgensen er fravalgt. Læs vores kommentar på www.jv.dk
Sanna Solberg forlænger med Team Esbjerg. Foto: André Thorup
Sanna Solberg forlænger med Team Esbjerg. Foto: André Thorup

DM-guld er realistisk

Og Sanna Solberg er glad for, at hun nu har fremtiden på plads.

- Jeg trives jo rigtig godt, og jeg har ikke været i tvivl om, at jeg gerne ville blive. Heldigvis har klubben været med på den idé, siger hun med et smil.

28-årige Solberg, som Team Esbjerg hentede i Larvik i sommeren 2017, har vundet VM-guld, EM-guld og OL-bronze med det norske landshold, hvor hun stort set har været fast inventar siden 2010. Og hun vil selvfølgelig også gerne nå langt på klubplan.

- Vores mål i denne sæson er at vinde mesterskabet og komme ud at spille Champions League. Får vi alt til at gå op i en højere enhed, er det realistisk, mener Solberg, der også fortæller, at hun meget gerne vil beholde Jesper Jensen som træner og har et ønske om at spille på hold med sin tvillingesøster, Silje Solberg.

- Jesper har da sagt, at han også stortrives, så han har bare at fortsætte i Team Esbjerg i lang tid endnu - og forhåbentlig kan drømmen om at spille sammen med Silje også blive til noget på et tidspunkt.

Sanna Solberg, der i december skal spille EM i Frankrig, og Team Esbjerg spiller lørdag kl. 13.00 EHF Cup-kamp i Blue Water Dokken mod Paris 92.

Sanna Solberg er en af de absolutte profiler hos Team Esbjerg. Foto: Frank Cilius/Scanpix
Sanna Solberg er en af de absolutte profiler hos Team Esbjerg. Foto: Frank Cilius/Scanpix
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Sanna Solberg for fuld udblæsning hjemme i Blue Water Dokken. Billedet er fra sidste sæson. Foto: Frank Cilius/Scanpix
Sanna Solberg for fuld udblæsning hjemme i Blue Water Dokken. Billedet er fra sidste sæson. Foto: Frank Cilius/Scanpix
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Sanna Solberg i Team Esbjerg frem til 2021

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce