Polman efter storsejr: Det var vores bedste kamp i sæsonen

Alt gik lige efter bogen, da Team Esbjerg i topopgøret slog Nykøbing F. med hele 15 mål. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Polman efter storsejr: Det var vores bedste kamp i sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var lagt op til et tæt topopgør, da Team Esbjerg mødte Nykøbing F. Håndbold, men hjemmeholdet slog hurtigt fast, at det ville være alene på toppen, og vandt med hele 15 mål.

- Det bliver en tæt kamp, som nok først bliver afgjort i de sidste minutter.

Sådan sagde Team Esbjerg-træner Jesper Jensen inden topopgøret mod Nykøbing F. Håndbold.

Men der tog han helt fejl. For allerede i pausen var hjemmeholdet foran med ni mål, og man må bare sige, at der var klasseforskel på holdene lørdag eftermiddag.

En ting fik Jesper Jensen dog ret i, for hvis Team Esbjerg ramte dagen, sagde han, så troede han på en sejr. Og om de gjorde. Ikke bare en eller to spillere, men hele holdet var med til at sikre en sejr på 42-27, og dermed bringe dem på en andenplads i tabellen.

- Det var en fantastisk kamp. Jeg synes, det var den bedste kamp i sæsonen fra os. Alle ramte bare dagen, og når vi gør det, så kan vi spille sådan her, og så kan vi slå alle, sagde Estavana Polman, der blev kampens topscorer med 10 mål.

Kampen i tal
Team Esbjerg - Nykøbing F. Håndbold 42-27 (20-11)Stillinger undervejs

6-7, 13-10, 19-11, 24-15, 32-19, 36-20

Målscorere, Team Esbjerg

Estavana Polman 10, Marit Røsberg Jacobsen 5, Annette Jensen 5, Clara Monti Danielsson 5, Kristine Breistøl 4, Sanna Charlotte Solberg 4, Line Jørgensen 3, Kristina Liscevic 3, Vilde Mortensen Ingstad 2, Marit Malm Frafjord 1,

Topscorer, Nykøbing F. Håndbold

Dione Housheer 6

Udvisninger

Team Esbjerg 2, Nykøbing F. Håndbold 2

Tilskuere

2.290
Inden kampen adskilte kun et point de to hold i ligaen. Med sejren sniger Team Esbjerg sig dermed for Nykøbing F. og indtager andenpladsen i tabellen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Inden kampen adskilte kun et point de to hold i ligaen. Med sejren sniger Team Esbjerg sig dermed for Nykøbing F. og indtager andenpladsen i tabellen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Afgjort i første halvleg

Der var faktisk ikke så meget tvivl. Team Esbjerg kom klart bedst fra start med to fine angreb, mens Nykøbing F. blev standset i den anden af Sandra Toft, så stillingen hurtigt hed 2-0.

Team Esbjerg havde bare lidt nemmere ved at komme til scoringer end gæsterne. Kun enkelt gang satte de det lidt over styr. Cirka halvvejs i første halvleg blev angrebsspillet en smule for stresset, hvilket medførte misforståelser, boldtab og halvdårlige chancer. Det udnyttede Nykøbing F., og efter 14 minutters spil bragte de sig foran for første og eneste gang i kampen ved stillingen 6-7.

Det varede dog ikke længe, specielt takkede være én spiller. Estavana Polman trådte hurtigt i karakter ved først selv at lave et brag af et mål fra venstre side, og i næste angreb stod hun for oplægget til Marit Malm Frafjord.

Herfra stod der Team Esbjerg på resten af kampen. Polman fortsatte med at være i hopla og lavede det ene fine mål efter det andet, men mange af holdkammeraterne kom også på måltavlen, og bredden i angrebet pressede i den grad Nykøbing F.

Udeholdet havde da heller ikke marginalerne på deres side, og et par gange fik deres målvogtere afværget skud, der alligevel endte med lige præcis at krydse stregen. En enkelt gang måtte dommeren da også tage videooptagelserne i brug, inden han dømte Anette Jensens skud inde.

Men det skyldtes i høj grad et velspillende Team Esbjerg og ikke et uheldigt Nykøbing F., at pausestillingen var 20-11.

Nærmest pinligt

Team Esbjerg stormede ud på banen efter pausen. Otte mål på de første otte minutter, og det fik endnu engang presset gæsterne, der i højere grad begyndte at lave fejl og have dumme boldtab.

Nykøbing F. prøvede med syv mod seks, men egentlig sad man mest og ventede på, at deres træner tog timeout.

Men der måtte man vente hele 18 minutter, og her var det ved at blive decideret pinligt for Nykøbing F., der var bagud med 15 mål. Lige meget hjalp det dog, og tilskuerne i Blue Water Dokken rejste sig og hyldede fortjent hjemmeholdet med klapsalver det sidste minut, indtil tiden løb ud, og succesen stod skrevet på måltavlen: 42-27.

Jesper Jensen var ikke overraskende glad for, at hans spådom før kampen var gjort til skamme.

- Når det ene hold rammer det meste, og det andet hold ikke rammer noget, og man vinder alle dueller, så bliver det jo stort i cifrene, det har vi også prøvet den anden vej, så vi er rigtig glade for, det vi leverede, sagde han efter kampen.

- Der kan vel ikke være meget, du er utilfreds med i dag?

- Nej, i dag er der ingen grund til at finde huller i osten.

Polman efter storsejr: Det var vores bedste kamp i sæsonen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce