Line Jørgensen vil gerne blive i Rumænien


Line Jørgensen vil gerne blive i Rumænien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere landsholdsanfører er glad for at være i klubben CSM Bucuresti, men hun er dog ikke med i søndagens Champions League-kamp mod Team Esbjerg.

Rumænien: Søndag aften kommer Team Esbjerg på en rigtig svær opgave i hovedrunden i Champions League, når de forsvarende danske mestre spiller på udebane mod de forsvarende CL-mestre fra CSM Bucuresti.

Team Esbjerg slipper dog for at skulle indstille sig på den tidligere landsholdsanfører Line Jørgensen. 27-årige Jørgensen er nemlig fortsat ude med den håndskade, som hun pådrog sig tilbage i oktober i forbindelse med en landskamp mod Rusland i træningsturneringen Golden League.

- Jeg blev opereret en uge efter mit uheld, men jeg er desværre endnu ikke klar til at spille. Der går nok i hvert fald et par måneder endnu, fortæller en ærgerlig Line Jørgensen.

- Det er ved at være lidt trivielt, at jeg kun kan styrketræning, men forhåbentlig kan jeg nå at komme lidt tilbage i denne sæson. Det er ihvert fald mit mål.

Line Jørgensen har kontraktudløb med Bucuresti efter denne sæson, men hun er glad for at være i klubben, og hun vil derfor ikke have det fjerneste imod at blive en sæson eller to mere.

- Nu må vi se, hvad der sker. Det er i hvert fald ikke lige umiddelbart min plan at vende hjem til Danmark endnu. Jeg vil gerne være i udlandet lidt længere. Det fungerer faktisk rimelig godt, forklarer Line Jørgensen.

Hun ville selvfølgelig rigtig gerne have spillet med mod Team Esbjerg, men det bliver der altså ikke noget af i denne omgang.

- Vi kommer jo også til Esbjerg i næste måned, men det bliver nok desværre også uden mig.

Team Esbjerg er sidst i puljen i Champions Leagyue med to point, mens Bucuresti faktisk er næstsidst med fem point, og den slags er bestemt ikke hverdagskost i den rumænske storklub, der tidligere på sæsonen smed Jakob Vestergaard på porten som cheftræner.

- Kampen mod Esbjerg er super vigtig for os, for klubbens mål er helt klart at komme videre til en kvartfinale og også gerne til Final Four i denne sæson.

Team Esbjerg kunne i øvrigt sagtens bruge en spiller som Line Jørgensen til den kommende sæson, da klubbens to højre backs forsvinder efter denne sæson. Ida Bjørndalen Karlsson har valgt at indstille karrieren, mens Laura van der Heijden med stor sandsynlighed fortsætter i ungarsk håndbold, men det ser der altså ikke ud til at blive noget af.

Line Jørgensen vil gerne blive i Rumænien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce