TM Tønder henter bagspiller i SønderjyskE

Jacob Lyck fra SønderjyskE er ny spiller i TM Tønder efter sommerferien. Han var søndag i Tønder for at se sit kommende hold spille.Foto: Hans Chr. Gabelgaard

TM Tønder henter bagspiller i SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TM Tønder har præsenteret den første forstærkning til næste sæson. Bagspilleren Jacob Lyck er hentet i SønderjyskE. Lyck fortæller, at han valgte TMT, fordi han vil have mere spilletid.

Håndbold: Til søndagens kamp mellem TM Tønder og HC Midtjylland sad SønderjyskE's Jacob Lyck på tilskuerpladserne. Han var der ikke kun for at se, hvordan det går naboklubben, men fordi han fra næste sæson skal tørne ud for TMT.

Jacob Lyck blev præsenteret for TM Tønder's erhvervsklub inden søndagens kamp. Selv ser bagspilleren frem til at komme i gang i Tønder efter sommerferien.

- Der var mange gode grunde til, hvorfor jeg valgte TM Tønder. Jeg havde et ønske om at få mere spilletid, der er et godt miljø med spillere, der kæmper røven ud af bukserne og så er der en god stemning til kampene, siger Jacob Lyck.

Den 21-årige bagspiller har spillet hele sin seniortid i SønderjyskE, men han har mest været marginalspiller på førsteholdet. I stedet har han spillet en hel del på andetholdet. Han tror på, at han har gode muligheder for at få mere spilletid i TM Tønder.

- Jeg skifter ikke hertil for at sidde på bænken. Men jeg skal gøre mig fortjent til at spille, og det vil jeg kæmpe hårdt for, fortæller Jacob Lyck.

Ydmyg og arbejdsom

TM Tønders træner Torben Sørensen glæder sig også til at få Jacob Lyck som et alternativ til venstrebacken.

- Han er en god skytte, og så har han et DNA, der passer godt til os. Han er en ung spiller, som ikke har fået så meget spilletid i SønderjyskE. Det kan vi bruge til meget, siger Torben Sørensen.

Derudover sætter TMT-træneren stor fokus på, at Jacob Lyck har fået en god håndboldopdragelse i SønderjyskE.

- Han er gået godt i lære i SønderjyskE. Det har givet ham rigtig meget. Nu er han klar til næste step. Han er både ydmyg og arbejdsom, og det kan vi bruge her, siger Torben Sørensen.

TM Tønder henter bagspiller i SønderjyskE

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce