SønderjyskE og Esbjerg Energy med forskellige udgangspunkter inden de sidste kampe i grundspillet

SønderjyskE kan med ro i sindet begynde at forberede sig på slutspillet og tænke over modstanderen i kvartfinalen. Der er næsten frit valg. Foto: Nils Svalebøg

SønderjyskE og Esbjerg Energy med forskellige udgangspunkter inden de sidste kampe i grundspillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens SønderjyskE formentlig ikke kan gøre sig forhåbninger om at forbedre den nuværende position, står der stadig en del på spil for Esbjerg Energy i resten af grundspillet.

Det kan umiddelbart være vanskeligt at få øje på spændingsmomentet, når SønderjyskE tirsdag aften klokken 19.00 tager imod Herlev i isligaen.

I hvert fald når vi kigger på stillingen.

SønderjyskE er i skrivende stund placeret på en fornem andenplads, og det bliver højest sandsynligt også belønningen for anstrengelserne i grundspillet.

Afstanden til Frederikshavn på tredjepladsen er betryggende, og samtidig er førerholdet fra Rungsted seks point foran, og sønderjyderne har med fire kampe tilbage endda spillet en kamp mere end nordsjællænderne.

Så alt tyder på, at Rungsted bliver førstevælger i kvartfinalen, og SønderjyskE bliver andenvælger.

Tirsdagens modstander fra Herlev er på sin vis i samme småkedelige situation som SønderjyskE - der er ikke meget at spille om i resten af grundspillet.

Det københavnske forstadshold ligger på ottendepladsen og undgår næppe såkaldte play-in kampe mod Odense om den ottende og sidste plads i slutspillet. Herlevs afstand op til Rødovre på syvendepladsen er otte point, og Herlev har tilmed spillet en kamp mere end Rødovre.

Dermed skulle det ligge fast, at Herlev 26. februar tager hul på play-in-spillet hjemme mod Odense med en 1-0-føring i bagagen som belønning for den bedre placering i grundspillet.

Stilling og slutprogram
Stilling1. Rungsted 35 kampe - 77 point

2. SønderjyskE 36 kampe - 71 point

3. Frederikshavn 36 kampe - 62 point

4. Aalborg 35 kampe - 59 point

5. Esbjerg Energy - 35 kampe - 54 point

6. Herning - 36 kampe - 50 point

Slutprogram

12/2

Frederikshavn-Esbjerg Energy

SønderjyskE-Herlev

Rødovre-Rungsted

Aalborg-Herning

15/2

Esbjerg Energy-Rødovre

Herlev-Frederikshavn

Herning-Odense

Rungsted-Aalborg

19/2

Herning-SønderjyskE

Aalborg-Esbjerg Energy

Frederikshavn-Rødovre

Odense-Rungsted

22/2

Esbjerg Energy-Odense

Rungsted-SønderjyskE

Herning-Herlev

Rødovre-Aalborg

24/2

SønderjyskE-Esbjerg Energy

Herlev-Rungsted

Odense-Rødovre

Frederikshavn-Aalborg

Jagten på Aalborg

For Esbjerg Energy er det hele knap så fastlåst som for de to ovennævnte hold.

Afstanden til Aalborg på fjerdepladsen er på fem point med fem kampe tilbage, så håbet om en ekstra hjemmekamp i kvartfinalen lever. Samtidig kan Aalborg også stadig gøre sig håb om at hente Frederikshavn på tredjepladsen.

I forhold til planlægningen er det ikke helt uvæsentligt, om det bliver det ene eller det andet. Esbjerg Energy indvier nemlig sin nyrenoverede hjemmebane i den første kvartfinale på egen is, og det ligger altså ikke fast, om det bliver fredag den 8. eller søndag den 10. marts.

Meget kan i sagens natur blive afgjort, når de to hold mødes indbyrdes i Aalborg næste tirsdag. Hvis Esbjerg Energy kan vinde den kamp, er fjerdepladsen stadig i sigte - også fordi Aalborg stadig mangler at møde både Rungsted og Frederikshavn på udebane.

Men en sejr i Aalborg er ikke nok, der skal præsteres i samtlige fem grundspilskampe begyndende med den tirsdag aften i Frederikshavn.

Det kan imidlertid blive endog meget vanskeligt, for frederikshavnerne har hidtil i denne sæson været et ret trælst bekendtskab for Esbjerg Energy. Fire kampe, fire nederlag og en målscore på 6-18 er det blevet til i de fire første indbyrdes opgør - Frederikshavn er således det eneste hold, Esbjerg Energy ikke har taget point fra i denne sæson.

Det ligner en svær opgave for Esbjerg Energy i en kamp, der vises direkte på TV2 Sport 20.30.

SønderjyskE og Esbjerg Energy med forskellige udgangspunkter inden de sidste kampe i grundspillet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce