SønderjyskE henter ny kaptajn: Canadier med 259 NHL-kampe skal bringe erfaring

SønderjyskE's tilhængere kan se frem til at klappe af en rutineret canadiere i næste sæson. Rod Pelley med mere end 800 professionelle kampe i USA skal være kaptajn for SønderjyskE.Arkivfoto: Jacob Schultz

SønderjyskE henter ny kaptajn: Canadier med 259 NHL-kampe skal bringe erfaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Canadiske Rod Pelley skal i næste sæson spille for SønderjyskE. Tidligere har han spillet 259 kampe i verdens bedste hockeyliga, NHL, mens det også er blevet til mere end 500 kampe i AHL. I SønderjyskE skal han være holdkaptajn.

Forstærkning: For en lille måned siden fortalte SønderjyskE's sportschef Kim Lykkeskov, at SønderjyskE fortsat manglede to udenlandske forwards med rutine, inden truppen til den kommende sæson var klar.

Og nu er den første store udenlandske forstærkning hentet.

Canadiske Rod Pelley har spillet mere end 800 kampe i de to bedste nordamerikanske hockeyligaer, hvoraf de 259 er spillet i verdens bedste liga, NHL. I den kommende sæson skal han skøjte ud for SønderjyskE.

- Rod er en spiller, som vi har været på udkig efter i et stykke tid, og vi er begejstrede for, at vi har fået en aftale på plads. Han går forrest og lægger en stor ære i det hårde arbejde, siger Kim Lykkeskov i en pressemeddelelse.

De fleste af Rod Pelleys mange NHL-kampe er kommet for New Jersey Devils, men canadieren har også været en sæson hos Anaheim Ducks.

Bringer rutine

Når den nye sæson starter til september, vil Rod Pelley være fyldt 34 år. Dermed bliver canadieren den ældste i SønderjyskE-truppen. Pelley bliver dermed et vigtigt fundament for trænerteamet. Det er også allerede afgjort, at centeren bliver holdets kaptajn.

- Vi har været på udkig efter en spiller, som kan udfylde den vigtige rolle som holdkaptajn. Det arbejde har Rod udført på flotteste vis tidligere. Med sin store rutine er han samtidig et godt match til vores forholdsvis unge trup, siger Kim Lykkeskov i pressemeddelelsen.

Rod Pelley har siden 2013 været kaptajn for sine hold. Frem til sidste sæson var det for Albany Devils i AHL, mens canadieren sidste år havde rollen for Stockton Heat, som også spiller i AHL.

SønderjyskE henter ny kaptajn: Canadier med 259 NHL-kampe skal bringe erfaring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce