SønderjyskE dukket efter 40 sekunders overtid

SønderjyskE kom tilbage fra 0-2 og 2-4, men tabte i overtiden mod Aalborg Pirates. Foto: Jacob Schultz

SønderjyskE dukket efter 40 sekunders overtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AALBORG: To comebacks var ikke nok for SønderjyskE, da holdet tirsdag aften var på besøg i Aalborg.

Efter 4-4 efter tre perioder skulle kampen ud i overtid, men den blev kortvarig. Aalborg skulle blot bruge 40 sekunder, inden Mikkel Højbjerg med sin anden scoring denne aften gjorde det til 5-4.

Aalborg sluttede bedst, lige som holdet startede bedst. Spencer Humphries og Mike McNamee havde med få minutters mellemrum scoret for værterne i første periode, så mesterholdet kunne gå til den første pause med en føring på 2-0.

Hvis hjemmepublikummet tog det som signal til en let sejr, tog det fejl. Efter godt 10 minutter af anden periode havde gæsterne bragt balance i regnskabet. Først var det Anders Førster og Rod Pelley, der assisterede Mads Lunds reducering, og dernæst var det Førster selv, der fik assistance til udligningen fra Martin Eskildsen og tilbagevendte Frederik Bjerrum.

Der gik dog kun 21 sekunder, inden Tobias Maximilian Ladehof havde givet Aalborg en ny føring, og 3-2 blev til 4-2 ved Mikkel Højbjerg efter 13 minutter før tid. Denne gang troede tilskuerne nok for alvor, at Aalborg-sejren var i hus, men T.J. Moore og Rasmus Nielsen sendte kampen ud i overtid. Det gav en dukkert i overtid, men trods alt et point med hjem til Vojens.

SønderjyskE dukket efter 40 sekunders overtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce