Hvem pokker tænker da på ishockey lige nu?

Rasmus Mohr, Johannes Røgilds og Marco Petersen har fået deres ishockeyfremtid på plads. Og den unge trio fortsætter i lyseblåt. Foto: A. Stollig

Hvem pokker tænker da på ishockey lige nu?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det gør de faktisk både hos Esbjerg Energy og hos SønderjyskE, hvor sportschef Kim Lykkeskov netop har lukket aftaler med en ung trio.

Sommertræningen er i fuld gang - og lige om lidt tjekker hele truppen ind til en ny sæson.

Sådan er det også hos SønderjyskE, hvor sportschef Kim Lykkeskov i samarbejde med tilbagevendte Mario Simioni og assistenttræner Søren "Tiffi" Nielsen knokler for at få fundet de 22 spillere til den kommende sæson.

Nu er der så lavet aftaler med yderligere tre spillere. Nemlig to unge backs og en forward, der alle var inde omkring ligaholdet i sidste sæson.

Lad os tage backen Rasmus Mohr først. Han blev i sidste sæson belønnet med en kontrakt og kvitterede med seks point i 54 kampe.

- Jeg er glad for, at Rasmus har valgt at forlænge kontrakten. Han ser frem til at spille under det nye trænerteam og spille sin chance i jagten på mere spilletid og ansvar, siger sportschef Kim Lykkeskov.

Johannes Røgilds stod for 47 point på 1. divisionsholdet, og han var dermed blot et enkelt point fra at blive topscorer i rækken. Samtidig gjorde den unge forward det fint, når han fik chancen på ligaholdet.

- Som følge af vores mange skader, så fik Johannes en del spilletid sidste sæson. Han gjorde det rigtigt fint og leverede også flot i 1. division. Han er en god knægt, og nu får han helt fortjent chancen med en ungdomskontrakt, tilføjer Kim Lykkeskov.

Endelig er der også blevet plads til Marco Petersen, der i sidste sæson var med på U18-landsholdet.

- Marco, der ligesom Johannes står foran en vigtig sommertræning, sugede en masse erfaring til sig i sidste sæson. Det er vigtigt, at han nu bygger flere lag på og får masser af istid.

Hvem pokker tænker da på ishockey lige nu?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce