SønderjyskE-træner tager favoritværdighed: Lemvig-kampen er en skal-kamp

- Det er en god chance for at få to point og dermed komme tættere på slutspillet, siger SønderjyskE-træner Kasper Christensen om kampen i Lemvig. Arkivfoto: Ole Nielsen

SønderjyskE-træner tager favoritværdighed: Lemvig-kampen er en skal-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SønderjyskE skal vinde udekampen mod bundholdet Lemvig. To point bringer sønderjyderne tæt på slutspillet

Sønderborg: SønderjyskE-træner Kasper Christensen tager gerne favoritværdigheden til udekampen mod Lemvig-Thyborøn.

- Med det spil, vi overordnet set har spillet i store dele af sæsonen, så er vi favorit. Det er vi, hvis man ser på spillermateriale, og det er vi, hvis man ser på holdpræstationer i sæsonen, siger Kasper Christensen, inden han udtrykker respekt for oprykkeren.

Han vil dog ikke medgive, at SønderjyskE er så godt som i slutspillet, hvis onsdagens resultater flasker sig.

- Ikke som slutprodukt, men midlertidigt kan man bare kigge på stillingen og sige, at der er afstand, og det er der allerede lidt nu. Men som præmis, at tingene er lukket af, det koncentrerer vi os ikke så meget om, for uanset om vi vinder og kommer på 17 point eller taber og bliver på 15, så er det vores opgave at få skrabet point nok sammen til at komme i slutspillet. Der skal vi måske bruge 24 eller 25 point, og det har vi 12 kampe til at skrabe sammen fra og med i morgen (onsdag, red.), understreger han og medgiver, at SønderjyskE er godt på vej.

- Vi har jo hele tiden meldt ud, at vi synes, at vi godt kunne tillade os at have ambitioner om slutspillet. At omverdenen så ikke har haft samme tro, er en anden snak, siger Christensen, som pointerer, at de positive udsigter hurtigt kan ændre sig.

- Det er vigtigt, at man vinder de kampe, man skal vinde, og Lemvig-kampen er en skal-kamp. Det kan være en svær mental opgave. Det er ikke nemt at komme til Lemvig, og jeg er helt sikker på, at hvis vi spiller på et niveau som mod TTH, så tror jeg ikke, vi vinder, siger træneren om kampen, der starter klokken 19.30.

SønderjyskE-træner tager favoritværdighed: Lemvig-kampen er en skal-kamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce