Sidste test venter for SønderjyskE: - Vi glæder os rigtig meget til det for alvor begynder at gælde

SønderjyskE skal forføge at bryde gennem Århus Håndbolds stærke defensiv. Arkivfoto: Axel Schütt

Sidste test venter for SønderjyskE: - Vi glæder os rigtig meget til det for alvor begynder at gælde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag aften er det sidste mulighed for SønderjyskE's håndboldherrer at få afprøvet nye spilformationer, konstellationer og tricks, inden det for alvor gælder, når holdet lørdag møder BSV.

Den sidste test: Tirsdag aften spiller SønderjyskE holdets sidste træningskamp, inden det lørdag går løs mod Bjerringbro-Silkeborg, som sønderjyderne møder i pokalturneringens 1/8-finale hjemme i Skansen.

Modstanderen tirsdag er Århus Håndbold, der i weekenden vandt opstartsturneringen Ringkøbing-Skjern Elitecup, og som har vundet seks ud af dets syv træningskampe.

- Det er en sidste god test for os. Vi kommer til at møde et Århus-hold, der har været utroligt skarpe i opstarten, og som har dækket godt op. Det bliver især en rigtig god test for vores angrebsspil, og det er også en test, som vi virkeligt kan bruge til noget i forhold til lørdag mod BSV, mener cheftræner Kasper Christensen.

Tid og sted
  • Århus Håndbold - SønderjyskE HH
  • Spilles i Mårslet Hallen
  • 21. august klokken 18:30

Glæder sig til sæsonstart

Sønderjyderne har indtil videre givet fine smagsprøver på godt forsvarsspil og har i snit scoret 30 mål per kamp, men modstanden har også været svingende. Derfor bliver det spændende at se, hvordan holdet så tæt på sæsonstart står overfor et hold som Århus Håndbold.

- Vi skal prøve at få testet vores angrebsspil og finde ud af hvilke ting, der fungerer, og så er det en sidste mulighed for at komme op og ramme det kamptempo, man skal i, fortæller Kasper Christensen.

Første ligakamp spiller SønderjyskE den 31. august i Aalborg, hvor modstanderen er Aalborg Håndbold. Det er lige om hjørnet - et hjørne, som truppen glæder sig til snart at passere.

- Vi er ved at være der, hvor vi glæder os rigtig meget til, at det for alvor begynder at gælde. Vi er et fint sted, men der er selvfølgelig mange ting, vi skal forbedre endnu. Rom blev heller ikke bygget på en dag. Forstået på den måde, at når vi er fem kampe inde i sæsonen, har vi stadigvæk nogle ting, vi skal blive bedre til, siger Christensen og tilføjer:

- Vi er positive og synes, vi er på et fint sted.

Sidste test venter for SønderjyskE: - Vi glæder os rigtig meget til det for alvor begynder at gælde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce