Ribe-Esbjerg-træner efter nederlag til SønderjyskE i træningskamp: - Det var en blandet pose bolsjer

SønderjyskE slog fredag Ribe-Esbjerg med 27-24 i en træningskamp i Vojens.Arkivfoto: Timo Battefeld

Ribe-Esbjerg-træner efter nederlag til SønderjyskE i træningskamp: - Det var en blandet pose bolsjer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag slog SønderjyskE lokalrivalerne fra Ribe-Esbjerg i en træningskamp, hvor det meste skete på sønderjydernes præmisser. Kampen var Ribe-Esbjergs første i træningsopstarten, og den bar præg af, at flere spillere måtte skånes.

Håndbold: SønderjyskE og Ribe-Esbjerg tørnede fredag sammen i en træningskamp.

Kampen var SønderjyskE's tredje af slagsen i træningsopstarten, mens det var vestjydernes første.

Det bar dele af kampen selvfølgelig præg af. SønderjyskE byggede ovenpå deres sejr over Fredericia, mens Ribe-Esbjergs mange nye spillere først skulle til at finde hinanden.

De af kampen blev spillet på sønderjydernes principper, og de udnyttede særligt deres stregspilleres fysiske overlegenhed, som gang på gang trak straffekast.

Hos vestjyderne gjorde stortalentet Nicolai Pedersen, norske Simen Schønningsen og erfarne Lukas Karlsson sig bemærkede. Jacob Heinl, der netop er skiftet fra de tyske mestre i Flensborg, fik kun lidt spilletid på grund af nogle skavanker.

Resultat
SønderjyskE - Ribe-Esbjerg 27-24 (14-12)

Sønderjyske åbner den kommende sæson den 25. august med en pokalkamp hjemme i Skansen mod sidste sæsons sølvvindere, Bjerringbro-Silkeborg.

Ribe-Esbjerg åbner også med en pokalkamp mod TTH Holstebro. Den spilles i Centex IT Arena i Ribe.

Streg i fokus

SønderjyskE fik hurtigt bolden i nettet, efter kampen var fløjtet i gang. Det var som om, at Ribe-Esbjerg lige skulle på plads og spillerne finde hinanden.

Holdene fulgtes ad målmæssigt, og efter godt tyve minutters spil fik vestjyderne tilført ekstra skudkraft, da 24-årige Nicolai Pedersen kom ind og spillede sine første minutter for Ribe-Esbjerg.

SønderjyskE udnyttede i begge ender de ekstra kilo, som holdet bar rundt på. Særligt Frederik Børm voldte problemer for Ribe-Esbjerg. Første indspil til stregen udløste et straffe. Det gjorde for så vidt også andet og tredje indspil. Hele otte straffekast fik holdet tilkæmpet sig gennem kampen.

Mod slutningen af første halvleg blev Børm erstattet af den om muligt endnu større Martin Kærgaard, som SønderjyskE netop har hentet fra TM Tønder.

Stillingen ved pausen var 14-12 til SønderjyskE.

Helstøbt indsats

Ribe-Esbjerg havde flere gange store udfordringer med at komme frem til noget i angrebet, hvor dommerparret måtte have hånden i vejret.

I angrebet formåede Lukas Karlsson at passerede de store sønderjyder, men ellers så det svært ud for vestjyderne.

Kampen endte 27-24.

- Jeg synes, vi leverer en rigtig god og helstøbt indsats. Vi har løftet os gevaldigt i forhold til kampen mod Fredericia. Det var en rigtig flot indsats. Jeg synes egentligt, at spillerne også individuelt løfter deres performance. I dag er det os, der rent "kampeksekveringsmæssigt" styrer tingene, og det vil vi gerne, sagde SønderjyskE's cheftræner, Kasper Christensen, efter kampen.

Tunge ben

På den modsatte side mødte man fredag et nyt ansigt på trænerbænken, og hans første kamp i spidsen for det vestjyske hold gik - ifølge ham selv - helt som forventet.

- Det var en blandet pose bolsjer. Alt det, vi laver, er stort set nyt, og vi stiller lidt amputeret op i dag, så det var ligesom forventeligt. Vi kommer her med tunge ben og forventer ikke det store. Jeg vil ikke sige, jeg er utilfreds, sagde Lars Walther fortsatte:

- Men vi har ikke den tålmodighed, vi skal have i angrebsspillet, og det er typisk for første gang, at alle gerne vil vise, hvad de kan. Der er flere, der gør det rigtigt godt, men det hænger ikke helt sammen endnu, og det er det, vi må forvente de første par uger.

Ribe-Esbjerg-træner efter nederlag til SønderjyskE i træningskamp: - Det var en blandet pose bolsjer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce