Ribe-Esbjerg satte prop i: Tidligere på sæsonen havde vi tabt med 10 mål

Nicolai Pedersen ser stadig lyst på Ribe-Esbjergs fremgang trods nederlaget i Aalborg. Foto: Ole Nielsen

Ribe-Esbjerg satte prop i: Tidligere på sæsonen havde vi tabt med 10 mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nicolai Pedersen var skuffet over nederlaget på 22-24 i Aalborg, men glædede sig over, at Ribe-Esbjerg ikke længere falder sammen.

Håndbold: Selv om Ribe-Esbjerg ikke kunne fortsætte de gode resultater med en sejr i Aalborg, lyste der trods alt ikke så meget skuffelse ud af Nicolai Pedersen, at man skulle have solbriller på for at tale med ham.

Venstrebacken kunne godt glæde sig en anelse over, at holdet er kommet så langt, at det ikke falder totalt sammen, når det kommer stort bagud.

- Jeg synes, vi fik sat en prop i. Tidligere på sæsonen havde vi nok tabt sådan en kamp med 10 mål, sagde Nicolai Pedersen, der dog ærgrede sig over for mange brændte chancer efter nederlaget i Aalborg.

Ribe-Esbjerg var bagud 4-10 på et kritisk tidspunkt i første halvleg, men trods modgangen fik gæsterne kaldt til timeout og fik lidt samling på tingene.

- Jeg synes, vi fik vores forsvar op at stå, mente Nicolai Pedersen, som netop ser den defensive base som udgangspunktet for, at Ribe-Esbjerg stadig kan håbe på at snuppe en slutspilsplads efter grundspillet. Der er tre point op til SønderjyskE, der lørdag møder KIF Kolding, der er á point med Ribe-Esbjerg.

- Der er mange lyspunkter. Vi holdt fast i de ting, der har fungeret for os i de seneste kampe. Forsvaret står godt, mente Pedersen.

- Det handler om, at vi skal bibeholde de ting, der har været godt i forsvaret. Vi har maksimalt lukket 26-27 mål ind i de seneste seks-syv kampe. Så skal vi have bygget noget på vores kontraspil. Det er det, der kendetegner topholdene, at de lige scorer lidt flere mål på kontra, mente Nicolai Pedersen.

Ribe-Esbjerg slutter 2018 af hjemme mod Lemvig-Thyborøn den 22. december klokken 14.15.

Ribe-Esbjerg satte prop i: Tidligere på sæsonen havde vi tabt med 10 mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce