Ribe-Esbjerg HH er tæt på norsk forstærkning

Blue Water Dokken kan måske snart lægge gulv til endnu en ny Ribe-Esbjerg-spiller. Arkivfoto: John Randeris

Ribe-Esbjerg HH er tæt på norsk forstærkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den 22-årige norske bagspiller Hermann Vildalen er tæt på et skifte til Ribe-Esbjerg HH. Hans norske klub Drammen HK har allerede meldt skiftet ud, men Johnny Nim afviser overfor TV2 Sport, at handlen er på plads, men bekræfter forhandlinger.

Forhandlinger: Ribe-Esbjerg HH ser ud til at fortsætte oprustningen frem mod den nye sæson. For få dage siden hentede man 44-årige keeper Søren Haagen ind, og nu kan en norsk bagspiller formentlig også snart trække Ribe-Esbjerg trøjen over hovedet.

Den norske klub Drammen HK har nemlig officielt meldt ud på klubbens hjemmeside, at den 22-årige bagspiller Hermann Vildalen skifter til Ribe-Esbjerg HH.

Ifølge bestyrelsesmedlem og storsponsor i Ribe Esbjerg, Johnny Nim, er handlen dog langt fra på plads.

- Jeg er meget overrasket over, at de melder det ud. Vi har henvendt os og sagt, at vi gerne vil have ham. Men jeg har ikke været involveret i nogen forhandlinger. Vi ønsker ham, men vi er ikke enige endnu, siger Johnny Nim til TV 2 SPORT.

Han bekræfter dog, at klubben gerne vil købe ham fri.

Hvis ellers klubberne på et tidspunkt begge er enige om, at handlen er gennemført, så kan Hermann Vildalen være med til at fylde hullet ud på venstre back efter Jacob Holm, der netop er skiftet til Füchse Berlin.

Vildalen fik debut på det norske landshold ved Golden League-stævnet i april.

Ribe-Esbjerg HH er tæt på norsk forstærkning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce