På torsdag skal Nikolaj Enderleit igen spille en håndboldkamp

Et år og godt fire måneder uden en håndboldkamp er overstået for stortalentet Nikolaj Enderleit på torsdag, så der er ikke noget at sige til, at han smiler i øjeblikket. Foto: André Thorup

På torsdag skal Nikolaj Enderleit igen spille en håndboldkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En meget alvorlig hjernerystelse har de seneste 16 måneder forhindret stortalentet i at spille håndboldkampe og i perioder faktisk også truet med at sætte en stopper for karrieren, men nu føler Enderleit sig igen frisk nok til at spille.

I slutningen af juli 2017 bankede Nikolaj Enderleit hovedet i gulvet, da han og resten af det danske U21-landshold spillede kvartfinale ved VM-slutrunden i Algeriet.

Enderleit pådrog sig en meget alvorlig hjernerystelse - og faktisk har han i perioder haft det så dårligt, at han har frygtet, at det var slut med håndbolden.

Men heldigvis gik det anderledes. Og på torsdag når Ribe-Esbjerg HH's andethold, der spiller i 3. division, spiller topkamp på udebane i Silkeborg er Nikolaj Enderleit på holdkortet.

- Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt, og jeg har savnet det helt ubeskriveligt, fortæller Nikolaj Enderleit.

I den seneste tid har han trænet meget sammen med Ribe-Esbjerg HH's ligahold, og her glæder sportschef Sune Agerschou over, at Enderleit nu er kommet ud på den anden side.

- Det har været en hård periode for os alle sammen. Selvfølgelig mest for Nikolaj, men vi har jo alle så gerne ville have ham tilbage. Lige nu bygger han mere og mere på, og det er meget positivt.

- Men vi gør stadig tingene i Enderleits tempo, som vi i øvrigt har gjort hele tiden, siger Agerschou.

En glad sportschef

Comebacket til håndboldbanen glæder også DHF-sportschef Morten Henriksen, der var træner for U21-landsholdet, da Nikokaj Enderleit kom galt afsted.

- Jeg har løbende været i kontakt med Nikolaj og Ribe-Esbjerg, og der er ingen tvivl om, at det har været en rigtig "tough" omgang med mange tanker og spekulationer. Jeg er så glad for at høre det her.

Morten Henriksen vurderer, at Nikolaj Enderleit kan drive det vidt, hvis man kommer tilbage på sit topniveau.

- Han er stærk i begge ender af banen, og han var i hvert fald rigtig god, da han spillede på U21-landsholdet. Rammer han det igen, kan det blive stort.

I begyndelsen af februar, når VM-pausen er overstået, er det planen, at Nikolaj Enderleit igen skal spille ligahåndbold.

På torsdag skal Nikolaj Enderleit igen spille en håndboldkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce