KAFFE - KAGE OG KUNST!!!!! -OG STØT SAMTIDIGT ET GODT FORMÅL!!!!!!!


KAFFE - KAGE OG KUNST!!!!! -OG STØT SAMTIDIGT ET GODT FORMÅL!!!!!!!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ja, og hvordan hænger det så lige sammen?? Kort og godt, så er det lykkedes den lokale støtteforening at få forskellige kunstnere i Ansager-området til at bakke om bl.a. et legeplads-projekt i Børnehaven "Naturligvis" på Grødevej i Ansager. Børnene har brug for støtte til etableringen af et nyt og udfordrende - og selvfølgeligt sikkert - legeområde.................

Kunstnerne består af erfarne malere, her kan nævnes Per Ottesen, Bjarne Brix-Thomsen, Tove Engelbrecht, Kidde Hansen, Ove Nørager og mange flere, derudover går der jo også mange fritidsmalere/kunstnere rundt i vores lokalområde, og hvad bedre er, så har helt uerfarne kunstnere/mennesker i by-billedet (håndværkere, erhvervsdrivende m.m.) også sagt ja til at fremstille malerier og lignende, som kommer under hammeren til den store kunstauktion, så der er rig mulighed for at få en fantastisk kunsteftermiddag i Børnehaven "Naturligvis"!!

Sammen med kunsten, vil der også være mulighed for at nyde det helt store kaffebord - deraf overskriften KAFFE - KAGE OG KUNST.

Frivillige har meldt sig til at bage netop deres yndlingskage, og støtteforeningen og børnehaven brygger en dejlig kaffe og har hjemmelavet saft til børnene, så mød op og få en hyggelig eftermiddag, og samtidig se, hvilken dejlig institution Ansager har at byde på i Børnehaven "Naturligvis"

Kunstauktionen finder sted lørdag d. 24. oktober i børnehaven "Naturligvis"'s lokaler på Grødevej 7 i Ansager. Der er kaffe på kanden og det helt store kagebord fra kl. 13.30, og kl. 15.00 starter auktionen ved auktionarius Bent "hal" Haahr. De ca. 25-30 kunstværker spænder vidt både i størrelse, farver, abstrakthed m.m. Det vil sige at der både er billeder til stue, børneværelse, opholdsrum, kantiner, mødelokaler, kontorer o.lign. så står du og mangler det helt rigtige billed til indretningen, så har du/I her muligheden for at købe/investere i et stykke unikt kunst og samtidigt støtte et rigtigt godt formål!!!

Er det nu slet ikke muligt for dig at dukke op i børnehaven lørdag d. 24. oktober, så gå ind under naturligvis.dk på nettet, hvor billederne og de andre kunstværker er afbilledet. Her er der også mulighed for, via en mailadresse, at afgive et bud, som så vil blive taget med på auktionen d. 24. oktober.

vi håber at se dig, din nabo, kollega, arbejdsgiver, ven, veninde, bedstemor, farfar osv. osv. til en dejlig hygge-kunstdag i børnehaven "Naturligvis" i Ansager. Det er med lidt "kriller" i maven, at vi byder velkommen til en anderledes og inspirerende dag!!"

VEL MØDT!!!

KAFFE - KAGE OG KUNST!!!!! -OG STØT SAMTIDIGT ET GODT FORMÅL!!!!!!!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.