Osmia Rufa (Bicornis) & Andrena fulva


Osmia Rufa (Bicornis) & Andrena fulva

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem er de spørger du dig sikkert om? Det er to typer bier som er meget aktive i april og maj måned.

Den røde murerbi (ikke Murbi!)- Osmia Rufa - er en 8-12 mm lang bi med sort krop. Bagkroppen er dækket af fine hår i lysbrune til orange farver.

Den parrer sig og lægger æg i april/maj måned. Æggene lægger den i 7-8 mm diameter runde rør eller i sprækker mellem murværk eller ved tagudhæng. Her laver den en lille mudderklat hvori der ligger et æg og noget pollen (blomsterstøv). Ægget klækkes til en larve, der efter sommeren bliver til en puppe i en kokon. Kokonen overvintrer til næste forår og en ny bi kommer frem. Hannerne udklækkes først og dør efter parringen med hunnerne.

Hunnerne lever i ca. 6-8 uger efter og gentager så processen fra sidste år. Herefter dør de også, men næste kuld er klar til at fortsætte.

Den røde Jordbi – Andrena fulva - er 10-13 mm lang og har også en sort krop. Men oversiden af kroppen er dækket af rød/orange hår – som naturens egen lille punker!

Den bygger 50 centimeter dybe huller i løst sand i græsplænen eller mellem fliserne. Det ligner et vulkanudbrud, men efter 2-3 uger er bien færdig og regnen sletter alle spor.

Nede i hullet udvikles æggene til larver, pupper og i efteråret til fuldvoksne bier. Bierne der er voksne i år dør, hannerne efter parringen og hunnerne i slutningen af maj måned.

Den røde jordbi er en relativ ny bitype i Danmark – set for første gang i 1984 på Fyn og Sjælland, men set i Nordtyskland i starten af 1900 tallet.

Både murerbien og jordbien er fredelige bier der kan stikke, men helst ikke gør det.

Bygger Andrena fulva ved den nylagte terrasse kan det irritere, men husk at bunken af sand/jord snart forsvinder. Osmia Rufa laver ingen skader på bygninger – de efterlader sig højst en lille bunke (kan være mellem to fingre) sand/jord.

Fordelen ved disse to biracer er at de er meget gode bestøvere, som er aktive med deres bestøvning når honningbien (Apis Mellifera) ikke er så aktiv endnu. De sørger for at tidlige blomster bliver bestøvet og derved kan sætte frugt til nye blomster.

Hvis du vil se honningbien bag slør, så kom ud og besøg Alssund Biavlerforenings bigård. Vi bor på Hørtoftvej 16 i Ragebøl og på lørdag viser vi vores bier frem fra kl. 10 til 15.

Husk – bevar og beskyt vores bestøvere – køb lokal dansk honning for at sikre bestøvning i dit lokal område.

Vi kan importere honning, men vi kan ikke importere bestøvning!

Osmia Rufa (Bicornis) & Andrena fulva

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.