Haderslev Katedralskole bed i det knap så sure æble


Haderslev Katedralskole bed i det knap så sure æble

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der blev uddelt Grønne Snacks ved indgangen, bananer delte kram ud og så blev der ellers fyret op under musikken.

Det var indledningen til arrangementet d. 28/1-2011 som eleverne havde valgt at kalde ”Bid i det knap så sure æble”. Arrangementet var blevet til i et samarbejde mellem skolens ledelse, lærere, Diætist-Teamet v Malene Iskov og en flok engagerede elever. Efter i et års tid at have arbejdet med skolens mad og måltidspolitik var det blevet tid til at få eleverne i tale og derfor blev arrangementet ”Bid i det knap så sure æble” sat op.

Jeg var som Diætist med til at sætte processen i gang og hvor var det fantastisk at se hvordan elever og lærere stille og roligt tog over og min rolle lige så stille forsvandt for at jeg til sidst sammen med skolens ledelse, kantinepersonale og byens borgmester kunne sidde på VIP pladserne og betragte et formidabelt elevshow, hvor elever formidlede de 8 kostråd på en ung og rammende måde.

Lærerne havde igangsat produktion af videospot omkring de 8 kostråd og disse videospot var omdrejningspunktet for showet. Fantastisk underholdende samtidig med at der blev serveret det ene sunde budskab efter det andet.

Da starten gik blev der spillet Starwars musik og kampen stod mod bananen og mrs. Kit kat. Og hvem mon vandt? Det gjorde den mest udholdende… bananen naturligvis. De 2 konferencierer smed derefter udklædningen og kom med sunde facts som blev afløst af videospots, en skør fittnessinstruktør og live musik.

Ja, jeg er som fagperson oprigtig imponeret og er glad for at jeg ikke iscenesatte et sædvanligt kedeligt oplæg om sunde kostvaner, som helt sikkert ville få halvdelen af salen til at udvandre.

Det var undervisning i højeste klasse – fra ung til ung – og salen var fyldt og tændt under hele forløbet.

Godt gået Haderslev Katedralskole

Haderslev Katedralskole bed i det knap så sure æble

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.