Kaffebord på sønderjysk

Sådan ser et kaffebord ud på sønderjysk maner. Før i tiden var det reglen, at der skulle være syv bløde og syv hårde kager, men krochefen på Den Gamle Kro i Gråsten har valgt at opgradere til hele 29 slags.
Foto: Timo Battefeld

Kaffebord på sønderjysk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TRADITION: Hvis du ikke ved, hvad pomler, brøtort og goe raj er, har du nok aldrig været gæst ved det store sønderjyske kaffebord.

Værtinden på Den Gamle Kro i Gråsten har valgt at føre den over 100 år gamle tradition videre en gang om måneden, og folk valfarter til lækkeriernes højborg fra nær og fjern.

- Doris, hvordan i himlens navn vil du få den her bund af bagepapiret? Den sidder helt fast!

Udråbet kommer fra køkkenmedhjælper Mona Jakobsen på Den Gamle Kro i Gråsten. Hun vender sig om og truer for sjov med kagespaden til krochef, Doris Pørksen Schmidt, der iler til.

– Åh, der må være brugt pergamentpapir i stedet for bagepapir, sukker Doris Pørksen Schmidt, mens hun lister kagespaden ind under den klistrede marengsbund og lirker bunden af med små vip. Da projektet er lykkedes, overtager Mona igen og forsyner bunden med en blanding af flødeskum, creme fraiche og friskskårne frugter øverst.

Om 20 minutter skal alt være klar til de 161 personer, der denne søndag har bestilt en plads ved det store sønderjyske kaffebord, som kroen arrangerer en gang om måneden.

I køkkenet regerer Mona Jakobsen, Doris Pørksen Schmidt og resten af personalet. De pisker flødeskum i enorme metalskåle, skærer kiksekage med rutinerede hænder, trækker kyskager ud af de rygende ovne og lægger brøtort, som er rugbrødslagkage på sønderjysk, sammen med flødeskum og syltetøj.

– Jeg har opskriften på brøtort fra min bedstemor, som var en meget dygtig kok og bager. Det er sjovt, at noget er originalt. siger Doris Pørksen Schmidt, der fandt på at indføre den gamle tradition for seks år siden, da hun var ansat på kroen.

Og da hun overtog stedet for fem år siden, var konceptet blevet en succes og naturligt at føre videre.

– Jeg kan huske, hvordan min far har fortalt om de store kaffeborde i sin barndom. I 60’erne gik det af mode, så jeg har ikke oplevet det på samme måde. Men jeg synes, det er ærgerligt, hvis de gamle traditioner går i glemmebogen, siger den 33-årige kroværtinde, der er vokset op på en gård i Hønsnab mellem Gråsten og Kruså.

– Vi har altid fået kaffe og kage i mit barndomshjem. Så gik snakken. Det var rigtig hyggeligt.

Danfoss til kaffebord
I kroens store sal går Doris’ mor, Helga Pørksen Schmidt, rundt og tjekker, at mågestellet står, som det skal, og at buffetbordet er gjort klar med kageopsatser. Hun fortæller, at det i gamle dage var gæstens pligt at fylde sin tallerken helt op med de forskellige kager.

– Ja, og det var ikke noget med at sidde og vente og så tage den, du bedst kunne lide. Hvis du gjorde det, kunne du i hvert fald godt regne med, at værtinden blev fornærmet, ler hun.

Klokken er blevet fem minutter i halv tre. Personalet har rendt frem og tilbage med det fad efter det andet, og efterhånden er de 29 forskellige lækkerier blevet stillet an i al deres flødeskumsoverdådighed.

Doris Pørksen Schmidt har fået røde kinder, men afviser, at det skulle handle om nervøsitet for det store rykind.

– Nej, jeg har det fint. Vi har jo gjort det i fem år, så vi er i træning, siger hun med et smil og en lagkage i forbifarten.

Næsten alle bordene er nu fyldt op med gæster, der kigger på buffeten med store øjne. Flere af dem går rundt og fotograferer pomlerne, der på rigsdansk er kardemommeboller, lagkagerne, de gode raj, som også hedder gode råd og er en sprød, flad småkage og alle de andre slags godter.

Så slår Doris Pørksen Schmidt på et glas og byder velkommen, inden folk rejser sig og stimler sammen om buffetbordet. Det går stærkt. Snart er der kø fra den ene krostue til den anden. I kroens entré sidder køkkenassistent Heidi Clausen og lægger de sidste penge i pengekassen.

– Så er det nu, de går amok, siger hun med et stort smil og en let hovedrysten.

– De tror ikke, vi har prøvet det før. De tror ikke, at der er nok.

Kolleger til kaffebrod
Ved et af bordene sidder en lille flok kolleger fra Danfoss. De har alle forsynet sig med første omgang fra kaffebordet og har nu kradset ned på en gul serviet, hvor mange de hver især har spist.

En af dem er Ann Rasmussen. Hun har boet i Sønderjylland i tre år og er til kaffebord på sønderjysk for tredje gang. Hun er så vild med det, at hun fik lokket sine kolleger med. Det var ikke den sværeste mission at få kollegaen Tina Larsen til at sige ja til ideen:

– Ann sagde: Nu har du boet her i 20 år, men aldrig prøvet det store kaffebord. Og hun har da ret. Nu skal det prøves, griner Tina Larsen, der bor i Sønderborg.

Det er dog ikke kun folk fra lokalområdet, der har fået opsnust duften af et kaffebord i Gråsten. Længere nede i salen sidder Louise og Niels Jørgen Lerche-Thomsen med døtrene Astrid på to år og Laura på fem år. De er fra Bramming og af sted sammen med farmor og farfar fra Esbjerg og faster fra Århus.

– Vi har snakket om i flere år, at vi ville prøve det. Så vi kiggede på nettet og fandt det her. Det er rigtig lækkert. Vi kunne godt finde på at komme igen, siger Louise Lerche-Thomsen og stikker gaflen i en mundfuld lagkage.

Kulturarv i kilojoule
På Sønderborg Slot sidder madhistoriker Inge Adriansen. Hun er uden tvivl den kvinde i landet, der ved mest om det store sønderjyske kaffebord, da hun i 1970’erne udførte 60-70 interviews med sønderjyske husmødre om fænomenet.

– Det sønderjyske kaffebord er et stykke autentisk kulturarv. Det behøver ikke være en genstand eller et maleri. Det kan også være et kaffebord. Inden for den gastronomiske verdenskulturarv har Danmark kun bidraget med to ting: Det højtbelagte smørrebrød og så det sønderjyske kaffebord. Alt andet deler vi med vores nabolande. Kaffebordet et stykke kulturarv, der kan måles og vejes – vel at mærke i kilojoule, siger Inge Adriansen.

Bladrer vi tilbage i kaffebordets historie, kan vi se, at det tager sin begyndelse og form i den sidste tredjedel af 1800-tallet. Her blev ildstederne skiftet ud med støbejernskomfurer, der gjorde det muligt at bage brød og kager. Især ved særlige lejligheder blev der frådset i stor stil i ’syv hårde og syv bløde kager’, som et gammelt mundheld siger:

– Der var en stor glæde ved at spise løs. Det skal ses på baggrund af, at man levede langt mere nøjsomt end i dag. Det er også hovedårsagen til, at kaffebordet ikke kan leve videre på samme måde i nutiden, fortæller Inge Adriansen.

Fra 1890’erne fik det sønderjyske kaffebord sin blomstringsperiode. Sønderjylland var under tysk styre, og det var svært for de dansksindede at holde møder på de tyske kroer. Alternativet blev derfor, at sønderjyderne begyndte at bygge forsamlingshuse.

– Men her var der ikke spiritusbevilling, og så måtte det blive kaffe og kage i stedet for. Hver gang blev 10-15 husmødre sat til at tage kage med, og der opstod en konkurrence om, hvem der kunne bage de flotteste.

På den måde opstod skikken med det sønderjyske kaffebord, konkluderer Inge Adriansen, der ikke tør sige, om nogle sønderjyder stadig byder på det store kaffebord i private hjem.

– De færreste ville nok stille op med 14 slags kager, fordi man ville frygte, at det ikke blev spist op. Men jeg er sikker på, at begrebet vil leve videre, fordi der er interesse for gode kager.

Sukkerkvalme
På Den Gamle Kro lever traditionen i hvert fald i bedste velgående. Denne søndag i de lavloftede stuer er tallerkenerne efterhånden skrabet rene. Enkelte har givet op og levnet hele og halve lagkagestykker. Buffeten er ved at være afpillet, og dugen fyldt med krummer.

– Jeg har sukkerkvalme lige nu, men det er okay, lyder det fra Ann Rasmussen, der ikke vandt sit bords kagekonkurrence.

Hun læner sig tilbage og slår mave sammen med sine medspisere.

I køkkenet står Doris Pørksen Schmidt og får sig en velfortjent pause med en schnitzel og lidt grønt på tallerkenen.

– Nu skal vi fejre Heidis (køkkenassistenten, red.) fødselsdag om lidt, når folk er gået. Vi er jo alle kagesyge her, så vi sætter os ind og smager på resterne, ler hun.

Lige så stille siver de sidste kaffebordsgæster ud af kroen. Søndagen og kaffebordet på ægte sønderjysk maner er ved at være til ende.
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Hans Paulsen er 75 år og bor i Gråsten med sin kone Ruth. Han kan huske de store kaffeborde fra sin barndom og nyder at opleve fænomenet igen.
Hans Paulsen er 75 år og bor i Gråsten med sin kone Ruth. Han kan huske de store kaffeborde fra sin barndom og nyder at opleve fænomenet igen.
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Sønderjysk kaffebord på Den Gamle Kro i Gråsten
Foto: Timo Battefeld
Spis
  • Den Gamle Kro i Gråsten tilbyder sønderjysk kaffebord hver anden søndag i hver måned. Indimellem foregår arrangementet dog om lørdagen. Læs mere på www.1747.dk
  • Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld tilbyder sønderjysk kaffebord to gang om året, og derudover kan det bestilles til grupper af minimum 20 personer. Se www.bmhotel.dk
  • Kommandørgården på Rømø har stort kaffebord hver lørdag. Tjek www.kommandoergaarden.dk

Kaffebord på sønderjysk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.