KIF rækker ud efter frafaldne sponsorer

Ewii er væk, men der vil stadig stå Jolly Cola på spillertrøjerne hos KIF, der er på jagt efter nye og gamle sponsorer. Foto:Yilmaz Polat

KIF rækker ud efter frafaldne sponsorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF vil gøre det mere attraktivt for mindre erhvervsdrivende at blive en del af Kolding-klubben.

KOLDING: Det skal være lettere at blive en del af sponsorfællesskabet i det nye KIF. Det mener salgs- og marketingschef, Anders Oechsler, der mandag havde første arbejdsdag i klubben.

- Vores tilgang er, at vi vil skabe plads til alle. Om man kommer med et stort ønske om eksponering, eller egentlig bare gerne vil være en del af det, men måske ikke har midlerne til at støtte forfærdeligt meget op om det, så skal der også være mulighed for det. Vi vil skabe et bredt netværk, så der er plads til alle, siger Oechsler.

- Vi har et indtryk af, at der er mange, der gerne vil det, men måske ikke har mulighed for at smide et stort beløb ind. Den plads skal vi have skabt til dem. Det er noget, vi arbejder på, fastslår han.

Han og Lars Krogh Jeppesen, der er sports- og salgsansvarlig, skal også forsøge at hente de sponsorer tilbage, der sprang fra, da KIF hed KIF Kolding København.

- Der er jo nogen, der valgte det fra på det tidspunkt, og vi skal have ringet rundt til samtlige mennesker, der har været en del af det og også til dem, der er en del af det nu. Lige nu er der en superpositiv stemning hos dem, vi snakker med og dem, vi møder. Jeg synes, folk virker til at glæde sig til, at der sker noget andet og nyt, siger Oechsler, der også er på jagt efter en hovedsponsor efter afskeden med Ewii.

- Jeg ved godt, at det altid har været den helt store hurdle at få den partner ind, der lægger en god bund. Det bliver svært, og jeg tænker, at vi skal have flere ind på den hylde til et mindre beløb, end vi har været vant til. Selvfølgelig står vi med åbne arme til den store hovedsponsor, men at skabe plads til en lidt større gruppe af tunge sponsorer er vejen frem, for så er vi heller ikke lige så sårbare, pointerer Oechsler.

Jolly Cola er foreløbig med i endnu en sæson og vil sidde på maven af spillertrøjerne.

KIF rækker ud efter frafaldne sponsorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce