KIF må undvære ny nøglespiller på ubestemt tid

Martin Mauer Larsen - her i en kamp for Skanderborg - må vente på at få sin KIF-debut. Arkivfoto: Flemming Krogh

KIF må undvære ny nøglespiller på ubestemt tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Martin Mauer Larsen har alvorlige rygproblemer og bliver ikke klar til sæsonstart.

KOLDING: Profiler på stribe har forladt KIF, og nu er én af afløserne ude af spillet på ubestemt tid.

Martin Mauer Larsen, der er kommet til Kolding-klubben fra Skanderborg, bliver ikke klar til sæsonens første kampe. Bagspilleren har alvorlige problemer med ryggen.

- Den største streg i regningen er, at Mauer døjer med ryggen og nok har en diskusprolaps. Han har altid døjet med ryggen, men han spillede stort set hele sidste sæson for Skanderborg, siger KIF-træner Lars Frederiksen.

Mauer var som eneste KIF'er ikke med på sidste uges tur til en træningsturnering i Bosnien, og han bliver heller ikke en del af holdet her og nu.

- Ud fra røntgen og råd fra specialister er han taget helt ud af træningen. Jeg vil helst ikke sætte tid på, men han er i hvert fald ikke klar til sæsonstart, siger Lars Frederiksen.

Det er en bet for KIF-træneren, der har bagspilleren som en af de vigtige brikker i opbygningen af et helt nyt KIF-hold. Kolding-holdet har mistet masser af topniveau og erfaring, og ikke mindst afskeden med holdets hjerne, Bo Spellerberg, efterlader et kæmpe tomrum.

Martin Mauer Larsen var udset som en af hovedkræfterne til at udfylde lidt af den skygge, Spellerberg har efterladt.

- Jeg havde regnet med at bygge meget af spillet op omkring ham og de kompetencer, han har, siger KIF-træneren.

Svenskere i kamp

Holdets nye målmand, Rickard Frisk, fik en bold i hovedet i første kamp ved træningsturneringen i Bosnien, og han blev sparet i resten af turneringen.

- Han kan være fint med til træning, men han er ikke helt frisk endnu, siger Lars Frederiksen, som dog regner med at have svenskeren med på holdet, når KIF torsdag aften spiller træningskamp mod Fredericia i Taulov.

Det samme gælder i øvrigt en anden svensker, Mattias Thynell, der er kommet til klubben fra SønderjyskE. Thynell var fremragende i sæsonen 2016/17 og i begyndelsen af sidste sæson, men herefter ødelagde en lyskeskade resten af sæsonen.

Thynell er nu tilbage i kamp, og han er udset som afløser for Philip Stenmalm på venstre back.

KIF må undvære ny nøglespiller på ubestemt tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce