KIF knoklede forgæves

Cyril Viudes arbejdede hårdt i begge ender af banen, men hans indsats var akkurat ikke nok. Foto: Peter Leth-Larsen

KIF knoklede forgæves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIF kæmpede sig tilbage, men tabte tæt pokalkamp med 26-27 mod Mors/Thy. Holdet mangler udskiftere.

POKALKAMP: KIF er ude af pokalturneringen efter nederlag på 26-27 mod Mors/Thy i Thisted.

Sydjyderne fik ellers hevet sig op fra 22-25 i slutningen, og da Mattias Thynell med et underhåndsskud fik udlignet til 26-26 fem minutter før tid, fik de medrejsende KIF-tilhængere for alvor færten af en pokalsejr. Siden gik alt mod gæsterne.

Stregspiller Cyril Viudes blev dømt for fejlscreening. Marcus Dahlin spillede sig til en Alexander Morsten-udvisning og scorede selv til 27-26 med tre minutter tilbage. I KIF-undertallet blev Kasper Irming ramt af en kendelse for skridt. Og så nåede Mattias Thynell, der spillede en rigtig fin kamp, at ramme stolpen.

Og tal lige om stolpe ud. Da Kasper Irming med to sekunder tilbage på uret var presset til at afslutte fra spids vinkel, var stolpen igen i vejen. Mors/Thy er i pokalkvartfinalen. KIF er ude.

De to hold fulgtes af i første halvleg, hvor KIF blev ramt af fire udvisninger mod værternes nul. Det fik stillingen til at tippe til værternes fordel, da KIF var to i undertal fem minutter inden pausen. Mors/Thy bragte sig foran med tre scoringer, men gæsternes største hovedpine var nok, at Olafur Gustafsson havde to udvisninger med til pausen og en overhængende fare for et rødt kort.

Alternativerne står ikke i kø. Med Martin Mauer Larsens skade er kun Jens Svane en brugbar afløser.

Fakta
Kampen i talMors/Thy-KIF 27-26 (14-12)

Stillinger undervejs: 0-2, 2-4, 6-5, 10-10, 14-11, 19-16, 22-18, 24-21, 26-26

Topscorer, Mors/Thy: Nicolai Sommer 9

Målscorere, KIF: Mattias Thynell 7, Cyril Viudes 4, Kasper Irming 4, Olafur Gustafsson 3, Alexander Morsten 3, Andreas Væver 3 (3), Jens Svane 1, Andreas Flodman 1

Udvisninger: Mors/Thy 1, KIF 5

Truppen er for tynd

KIF praktiserer stadig syv mod seks-spillet, men uden Bo Spellerberg som orkesterleder er niveauet naturligvis faldet. Mattias Thynell, der foruden sine scoringer havde gode indspil til stregen, skal tage de store beslutninger i det offensive spil, hvor Kasper Irming er det stærkeste våben med sine udfordringer mod modstanderne. Højrebacken Irming var sit holds farligste mand i den første halve time, men det blev til gengæld også farligt, når han skulle løbe ud, og Anders Petersens skulle på plads i målet. Det gav Mors/Thy tre gratis scoringer, der kunne være blevet til flere, hvis de ikke tre gange kastede forbi et tomt mål. Et mål, Anders Petersen stadig er ene om at passe efter Rickard Frisks hjernerystelse. 2. divisionsmålmand Rasmus Døssing var inde i fire angreb, og så kom Petersen stærkt tilbage efter en downperiode.

Det er tydeligt, at aftalerne i KIF-forsvaret endnu ikke sidder på rygraden, og så er det helt alarmerende tydeligt, at den nuværende bredde i truppen ikke kan bære. Vi taler altså om, at det kun er en målmand og en bagspiller, der er på skadeslisten, men træner Lars Frederiksen har kun Jens Svane at sætte ind i bagkæden eller i forsvaret. Det rækker bare ikke. KIF'erne kommer til at gispe efter vejret. I det lys leverede de et flot comeback, og det er dét, KIF kan tage med sig fra kampen.

KIF knoklede forgæves

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce