KIF-franskmand trods pokalexit: Vores bedste kamp hidtil

Cyril Viudes (til venstre) får rig mulighed for at bruge sine kræfter. KIF-veteranen har fået en større rolle på holdet. Foto: Peter Leth-Larsen

KIF-franskmand trods pokalexit: Vores bedste kamp hidtil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stregspiller Cyril Viudes mente, KIF viste god form og mental styrke trods nederlaget på 26-27 mod Mors/Thy i pokalturneringen.

THISTED: KIF måtte forlade banen som tabere efter en tæt pokalkamp mod Mors/Thy, men veteran-stregen Cyril Viudes mente alligevel, KIF viste den gejst, holdet får brug for i den kommende ligasæson.

- Jeg er meget tilfreds med holdet og den måde, vi kæmpede på, men der er nogle taktiske ting, vi skal arbejde videre med. Det var et godt første skridt i denne sæson, sagde Viudes efter pokalnederlaget.

- Vi kæmpede, og vi kom tilbage. Det er den gejst, vi vil have, og det er det første, vi skal have. Så skal vi arbejde med nogle detaljer, og så kan vi score tre-fire mål mere og vinde sådan en kamp, sagde stregspilleren.

Cyril Viudes får fuld tid i begge ender af banen og er en af de spillere, der skal være i topform for at klare strabadserne i en smal KIF-trup.

- Vi har lige talt om i omklædningsrummet, om der var nogen, der var så trætte, at de skulle være udskiftet tidligere, og vi sagde, at vi var klar til at spille en kamp mere nu. Vi er i god form, og vi har en stærk mentalitet, så det var ikke et problem i dag, hævdede franskmanden.

- Vi må se, når vi har spillet 10-12 kampe, men lige nu er der ingen, der klager over at være trætte, selv om vi spiller med otte-ni spillere.

Ligapremiere på fredag

Nederlaget viste, at det nye KIF-hold stadig har en del timers arbejde på træningsbanen og i kamp, inden aftalerne sidder på rygraden. Det medgav Cyril Viudes.

- Vi havde en uge, hvor vi arbejdede hårdt i Bosnien, og nu er vi klar til at starte ligaen. Det kommer til at tage tid, og vi er ikke helt klar endnu. Vi har mange nye spillere, og det er en helt ny klub. Men det var vores bedste kamp indtil nu, og selv da vi havde en dårlig periode i anden halvleg, kunne vi tale sammen om, hvad hver enkelt skulle gøre, og vi støttede hinanden. Det er første skridt. Hvad angår aftaler, skal vi arbejde videre. Men i dag tog vi et rigtigt godt skridt, mente han.

- Selvfølgelig er vi skuffet over ikke at vinde og komme i kvartfinalen, men ligaen er det vigtigste. Det er vores førsteprioritet. Nu drikker vi en øl sammen, taler om kampen og er klar til at arbejde videre mod fredagens kamp, sagde Viudes om den kommende ligakamp i Lemvig.

KIF-franskmand trods pokalexit: Vores bedste kamp hidtil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce