Test: Wonderboom 2 er en lille kraftkarl: Hvor kommer al lyden fra?

Wonderboom 2 er lige så hårdfør som sine ældre søskende; den tåler vand, støv og tab fra moderate højder (viser stresstesten herhjemme). Den kan sågar flyde, hvis man har lyst til at medbringe den i poolen. Pr-foto

Test: Wonderboom 2 er en lille kraftkarl: Hvor kommer al lyden fra?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I dag lanceres Wonderboom 2, og selvom vi på Gear-redaktionen har testet det lille vidunder i 14 dage, er vi stadig forbløffede: hvor kommer al lyden fra?

Wonderboom 2 følger op på forgængeren af samme navn, ja altså minus 2-tallet, og er seneste bluetooth-højtaler fra Ultimate Ears, UE.

UE kan noget, når det kommer til bluetooth-højtalere. Vi testede sidste år Boom 3, som vi ikke var ene om at være begejstrerede for. Boom 3 kan spille højt, godt og længe, og så kan den tåle vand og støv.

Wonderboom 2 bygger videre på de dyder og har samme kvaliteter, men derudover også et par nye signifikante funktioner og et - synes vi - pænere design.

Den lille højtaler er 10,5 cm høj og ca. 10 cm i diameter, alligevel kan den spille forbløffende højt og godt; det skal høres, før man tror det. Der er skruet op for bassen i forhold til forgængeren, og lyden er er en anelse bastung til den varme side - men detaljeregraden og ikke mindst klarheden er fint til stede for en højtaler i denne prisklasse.

Wonderboom 2 spiller i 360 grader, og som noget nyt kan man parre to Wonderboom 2 for ægte stereo, hvilket er en lille åbenbaring. Det er uhyre let og intuitivt at parre de to højtalere, og i testen har der ikke én gang været problemer med funktionen. Hold blot den midterste knap på begge højtalere ned i et par sekunder, og de "finder" hinanden. Stereo forbedrer lyden mærkbart, og åbner også en kattelem for en form for multirum - hvis der ikke er for langt mellem rummene, vel og mærke.

Wonderboom 2 kommer i en stribe forskellige farver. Designet passer godt til skandinavisk indretning, og den lille hank gør, at den let kan hænge, klar til brug, i et børneværelse fx. Pr-foto
Wonderboom 2 kommer i en stribe forskellige farver. Designet passer godt til skandinavisk indretning, og den lille hank gør, at den let kan hænge, klar til brug, i et børneværelse fx. Pr-foto

Tag mig med

Wonderboom 2 holder batteri i hele 13 timer, og har førnævnte IP67-klassificering, hvilket betyder, at den er vand- og støv-afvisende. Ja, den kan faktisk flyde, som Boom 3, hvis du vil have den med i poolen.

Det kompakte design, den lette vægt og den lille hank på toppen gør højtaleren oplagt at have med på farten, og det er UE klar over. Wonderboom 2 har derfor fået en ny udendørs-funktion, som aktiveres med et tryk på undersiden. Den indbyggede equaliser tilpasser herefter outputtet, så det akkommoderer betingelserne på skovturen, på stranden eller på terrassen bedst muligt.

Wonderboom 2 sælges fra i dag for 799 kr. Prisen er fair i betragtning af, hvor meget lyd og hvor mange funktioner, man får. Vi har været positivt overraskede over Wonderboom 2 i test-perioden. Den spiller højere og bedre, end man skulle tro, og har imponerende funktioner som IP67-klassificering, stabil bluetooth-forbindelse, outdoor-funktion, stereo og 13 timers batteri.

Pris og tilgængelighed: Wonderboom 2 sælges fra 4. juni i butikker og på nettet. Vejledende pris: 799 kr.

Den nye udendørs-funktion tilpasser højtalerens lyd, så den bedre spiller
Den nye udendørs-funktion tilpasser højtalerens lyd, så den bedre spiller "rummet" op, når man er udenfor - fx på terrassen, skovturen eller strandturen. Pr-foto

Test: Wonderboom 2 er en lille kraftkarl: Hvor kommer al lyden fra?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce