Turen går til Tyskland: All Star-back forlader Esbjerg Energy

Philip Bruggisser har fået chancen for at spille i den bedste tyske række i den kommende sæson, og det kunne han ikke sige nej til. Han forlader derfor Esbjerg Energy. Rygterne sender i øvrigt Aalborg-guldtræner Brandon Reid til Krefeld. Foto: Jørgen Kirk

Turen går til Tyskland: All Star-back forlader Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26-årige Philip Bruggisser fortsætter karrieren i den tyske DEL-klub Krefeld.

Først røg kaptajn Carson McMillan til Fischtown Pinguins i den bedste tyske række - og nu følger backen Philip Bruggisser så efter.

Den altid offensivt indstillede back, der i den netop afsluttede sæson fik en plads på ligaens All Star-hold, imponerede med 14 point i Energys i alt 14 kampe i slutspillet. Bruggisser skal også til den pengestærke tyske liga, hvor han i den kommende sæson spille for Krefeld Pinguine.

Et naturligt skridt. Når spillere gør det godt i den danske liga, bliver det interessante for større klubber i større ligaer. Det erkender Energy-cheftræner Mark Pederson.

- Først og fremmest et stort tillykke til dem begge, de har virkelig arbejdet hårdt for det og fortjent at få chancen i en større liga. Vi kommer naturligvis til at savne dem, de har leveret rigtig godt for os, både på og udenfor isen, men omvendt er det også vores plads i ishockeyens fødekæde at udvikle spillere til endnu større platforme, siger Mark Pederson.

Det er langt fra første gang, at Pederson har måttet tage afsked med nogle af de bedste spillere i truppen. Tidligere har store profiler som Wade Bergman, Kodie Curran, Andrew Clark, Mario Lamoureux, Brock Nixon, Nicolas B. Jensen og Matt Pistilli fået chancen i nogle af Europas stærkeste ligaer.

-Det er et stort skulderklap til os som organisation og som hold, at vi spiller noget attraktivt ishockey, som de større ligaer har fået øje på, og at vi faktisk har de rette kontakter, så de kan komme videre. Denne stil vil vi også fortsætte fremad, både med importspillere og danskere - spil og præstér i Esbjerg Energy, så er der gode muligheder for lukrative kontrakter i udlandet, understreger Mark Pederson, der allerede er i gang med at sammensætte holdet til den kommende sæson, hvor målet er en top tre-placering.

Phillip Bruggisser har spillet mere end 250 kampe for EfB Ishockey og Esbjerg Energy. Han er Rødovre-dreng, men kom til Esbjerg allerede i 2007. Han tog til Sverige fem år senere, men vendte tilbage til det vestjyske for to år siden og var med til at vinde mesterskabet i sæsonen 2016-17.

Det sidste er naturligvis højdepunktet.

- Det har virkelig været en fed tid i Esbjerg, endda i to omgange, og det har virkelig været som at komme hjem igen, så det kommer jeg naturligvis til at savne. Og hvem ved, måske bliver det til et "på gensyn", men denne mulighed var noget, som jeg ikke kunne sige nej til.

- Der er mange mennesker, som skal have en tak for at dette kunne lade sig gøre - holdkammerater, folk rundt om i klubben, der har behandlet mig godt og ikke mindst trænerteamet, der har troet på mig og givet mig chancen, siger Phillip Bruggisser.

Turen går til Tyskland: All Star-back forlader Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce