To sultne hold i semifinalen

Esbjerg Energy gjorde kort proces mod SønderjyskE og har derfor ikke været i aktion siden søndag 18. marts. Tirsdag aften går det løs med den første semifinalekamp i Aalborg. Foto: Niels Husted, Scanpix

To sultne hold i semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aalborg Pirates og Esbjerg Energy har begge ventet længe på at komme i gang med semifinaleserien, efter de gjorde kort proces mod Frederikshavn og SønderjyskE.

ISHOCKEY: Ventetiden er ovre.

Tirsdag 19.00 tager Esbjerg Energy endelig hul på semifinaleserien mod Aalborg Pirates, og for begge holds vedkommende har serien været længe undervejs.

Aalborg Pirates, der som grundspilstoer har hjemmebanefordel i serien, der spilles bedst af syv kampe, gjorde kortest mulig proces, da holdet vandt 4-0 i kampe over lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks.

Esbjerg Energy holdt sig i gang to dage mere, da vestjyderne vandt 4-1 over SønderjyskE Ishockey.

Siden har holdene ventet på, at den sjællandske serie mellem Rungsted og Rødovre skulle blive færdig, og først tirsdag aften gælder det igen slutspilshockey for Aalborg og Esbjerg.

- Det er to gode hold, som jeg tror, der har en god følelse. De er sultne efter at komme til at spille, efter der har været en del ventetid. Vi rammer vist dag 10, og Aalborg dag 12, så det bliver to sultne hold, siger Esbjerg Energys assistenttræner, Thor Dresler, til klubbens Facebook-side.

Kampene
De første fire af op til syv kampe mellem Esbjerg Energy og Aalborg Pirates er programsat således:Tirsdag 27. marts 19.00

Aalborg-Esbjerg Energy

Fredag den 30. marts 19.30

Esbjerg Energy-Aalborg

Søndag 1. april 17.45

Aalborg-Esbjerg Energy

Tirsdag 3. april 19.30

Esbjerg Energy-Aalborg

Sejre på udebane

Esbjerg har - som avisens gennemgang på denne side viser - lavet gode resultater på Aalborgs hjemmebane, Gigantium. To sejre og et overtidsnederlag er det blevet til i grundspillet.

Det kan vestjyderne godt bruge til noget, men Aalborg har så også en sejr i Esbjerg at se tilbage på.

- Rent psykologisk er det en god tanke at have, men på den anden side har de også slået os her. Det viser bare, hvor åben den her serie er til at starte med, og jeg tror, den kommer til at blive afgjort sent. Det vil ikke overraske mig, hvis den går i seks eller syv kampe. Hvem der så vinder hvor, det er mere eller mindre underordnet, mener Thor Dresler, der har stor respekt for Esbjerg Energys semifinalemodstander.

- Vi forventer et Aalborg-hold, der kommer ud med masser af fart og energisk spil. Det er et hold, der er god til at kombinere og slå kontra, og det er god til at bruge backerne i angrebsspillet. Det bliver spændende, og vi glæder os rigtig meget.

I den anden semifinale mødes Herning Blue Fox og Rungsted.

To sultne hold i semifinalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce