Tilbageslag for Esbjerg Energy

Måske det var her, Esbjerg Energy tabte kampen. Christian Wejse var helt alene igennem i undertal ved 2-1 - en 3-1-scoring kunne måske have gjort den store forskel. Foto: André Thorup

Tilbageslag for Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2-0-føring blev sat over styr mod et godt spillende Aalborg-hold. I de afgørende sekvenser var gæsterne bare bedre.

Nu gik det ellers lige så godt for Esbjerg Energy.

11 point i de seneste fire kampe havde givet en vis optimisme og et vist håb om, at der var varig bedring på vej.

Det håb fik et alvorligt knæk tirsdag aften, da mestrene fra Aalborg fulgte 8-2-sejren på hjemmebane op med en lidt mindre en af slagsen i Esbjerg - 6-3 endte det til gæsterne.

Kampen i tal
Esbjerg Energy-Aalborg 3-6 (2-0, 0-2, 1-4)1-0 Mark Derlago ass. Marc Hagel (5.21), 2-0 Niklas Andersen (8.35), 2-1 Julian Jakobsen (20.13), 2-2 Lasse Bo Knudsen (37.54), 2-3 Mike McNamee (43.33), 3-3 Mark Derlago (52.20 fem mod fire), 3-4 Martin Højbjerg (54.39), 3-5, Mike McNamee (58.41), 3-6 Jack Walker (59.03)

Udvisninger

Esbjerg Energy 6x2, Aalborg 1x10, 5x2

Tilskuere

1079

Andersen slog til

Esbjerg Energy fik ellers en perfekt start på kampen.

Da værterne havde overvundet en lidt halvtynd udvisning til målmand Nicolaj Henriksen for forsinkelse af spillet - mystisk og uigennemskuelig ny regel - fik de for alvor fat.

Mark Derlago var hurtigst over en puck tæt under mål og fik scoret til 1-0, og inden Aalborg rigtigt havde overvundet den lille indledende lussing, fik gæsterne en på den anden kind. Niklas Andersen modtog pucken på blå linje i højre side og vippede den op i nærmeste målhjørne med et fremragende håndledsskud - det så fint ud.

Det gjorde første periode i det hele for Esbjerg Energy. Det lykkedes langt hen ad vejen at holde den ellers ret skræmmende Aalborg-offensiv udad i banen, så Henriksen i målet nøjedes med at gøre det, man med rimelighed kunne forlange af ham.

Lynhurtig reducering

Den defensive påpasselighed nåede ikke helt med ud til anden periode, for der var blot gået 13 sekunder, da Julian Jakobsen reducerede til 2-1. Sjasket forsvarsspil, og lige præcis den livline, gæsterne havde brug for for at sætte sig på kampen.

Der blev godt nok lagt tryk på Esbjerg Energys mål, og nu var der brug for, at Nicolaj Henriksen viste sig frem - i et enkelt tilfælde endda i helt ekstrem grad.

Så defensiven holdt stand, Esbjerg Energy fik befriet sig fra lidt af presset, og selv i undertal så det fint og solidt ud. Med fem minutter tilbage fik Christian Wejse endda en gigantisk chance i en sekvens, da Jannik Christensen sad ude for anden gang i kampen.

Wejse slap helt alene igennem og havde den måske afgørende scoring på bladet - men brændte.

Og få minutter senere scorede Lasse Bo Knudsen så til 2-2 på et tilsyneladende ufarligt skud fra distancen, så alt var åbent inden de sidste 20 minutter.

Og det blev det sådan set ved med at være. Langt ind i tredje periode.

6-3 ser klart og overbevisende ud, men med seks minutter tilbage stod der 3-3.

Mark Derlago havde udlignet den føring, Mike McNamee havde givet Aalborg, og selv om gæsterne skøjtede bedre og hurtigere og generelt var farligere, lignede det en tæt afslutning.

Det blev det ikke.

Martin Højbjerg fik lidt heldigt scoret til 4-3 med godt fem minutter tilbage, og inden Esbjerg Energy-træner Mark Pederson nåede at tage Nicolaj Henriksen ud i et sidste sats, gjorde Mike McNamee det til 5-3.

Så tog Pederson Henriksen ud, så scorede Jack Walker til 6-3, og derfor endte det med en overbevisende sejr til gæsterne.

Og et tilbageslag for Esbjerg Energy.

Tilbageslag for Esbjerg Energy

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce